1. Proces og myndighedskrav

Dette afsnit giver et generelt overblik over, hvordan PCB spredes, og hvordan kildernes styrke kan påvirkes ved indgreb. Desuden beskriver afsnittet generelt, hvordan afhjælpning, renovering eller nedrivning af PCB-forurenede bygninger forløber, og hvordan afhjælpning, renovering og nedrivning er reguleret.

Primære kilder er byggevarer, der oprindeligt blev tilsat PCB, og som stadig kan indeholde betydelige mængder PCB. Kondensatorer til fx armaturer til lysstofrør kan også være en primær kilde. Over årene kan PCB have spredt sig fra den oprindelige kilde til andre byggematerialer (sekundære kilder) og overflader (tertiære kilder). Se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015). 

Spredningen af PCB fra de oprindelige kilder til andre dele af bygningen vanskeliggør afhjælpning, renovering og nedrivning. Indeholder bygningen PCB i en grad, der giver uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, kan det være nødvendigt at inkludere både primære, sekundære og tertiære kilder i afhjælpningen, se figur 2. 

 

Figur 2. Spredning af PCB. Skematisk illustration af PCB i oprindelig kilde, her som fuge omkring en dørkarm (1), hvor PCB har spredt sig til det tilstødende materiale, både dørkarm og væg (2). PCB er også fordampet til indeluften (3) og herfra igen afsat til alle overflader i rummet, bl.a. væggen (4).

De store tertiært forurenede flader er en særlig udfordring i afhjælpningssammenhæng, da de kan ændre egenskaber, når koncentrationen af PCB i luften sænkes, eksempelvis ved at fjerne eller indkapsle de primære og sekundære kilder. De store flader, der tidligere optog PCB fra luften, kan begynde at afgive PCB til indeluften i stedet. Det kan betyde, at fjernelse eller indkapsling af primære og sekundære kilder ikke bringer PCB i indeluften ned på et sundhedsmæssigt acceptabelt niveau, fordi PCB i de øvrige tertiært forurenede materialer nu fordamper til indeluften. Denne egenskab ved PCB betyder også, at øget ventilation ikke har en entydig virkning, se også afsnit 5.6.1, Virkemåde.

Selvom mængden af PCB i de tertiære kilder er lille sammenlignet med mængden af PCB i de primære kilder, kan afgivelsen være markant, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015). 

En tertiær vægforurening, der ændrer egenskaber, er illustreret i figur 3.

Når PCB fra de stærke kilder fordamper til rumluften, optager overfladerne PCB fra luften. Hvis de stærke kilder fjernes eller reduceres effektivt, falder deres bidrag til indholdet af PCB i indeluften, mens overfladerne begynder at afgive PCB. Dermed opretholdes et vist niveau af PCB i luften. 

 

Figur 3. Skematisk illustration af, hvordan en tertiært forurenet væg ændrer egenskaber fra at optage til at afgive PCB, efter primære og sekundære kilder er fjernet eller stærkt reduceret. 

Spredningen af PCB fra de primære kilder betyder også, at der skal tages særlige forholdsregler ved håndtering af materialer og sortering af affald. Her kan de store tertiært forurenede flader også være en stor udfordring, hvis PCB skal fjernes fra overfladen.

Når mistanken om PCB i en bygning er bekræftet, må bygherren vurdere de mulige løsninger. Udgangspunktet bestemmer, hvilke tiltag, der er mulige. Er indholdet af PCB i indeluften uacceptabelt, kan bygherre ofte vælge et eller flere afhjælpningstiltag, bl.a. fysisk fjernelse, se afsnit 2.2, Principper for afhjælpning og afsnit 5, Afhjælpningsmetoder. Er udgangspunktet en renovering eller nedrivning, skal PCB-holdigt affald håndteres korrekt og her er metoder til fjernelse af PCB-forureninger relevant.

Tabel 2 giver en skematisk oversigt over udgangspunkterne for tiltag i bygninger med PCB. 

Tabel 2. Udgangspunkter for tiltag i bygninger med PCB.

Afhjælpning, renovering eller nedrivning genererer affald, og i den forbindelse skal PCB identificeres, udsorteres og bortskaffes korrekt, se SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Det PCB-holdige affald skal sorteres og klassificeres, så håndtering og bortskaffelse kan foregå korrekt. Affaldshåndteringen gælder både de oprindelige primære kilder, men også de sekundært og tertiært forurenede kilder. 

Ved fjernelse af materialer kan der også være mistanke om andre miljøskadelige stoffer end PCB, der dermed skal dokumenteres. Arbejdet kan derfor komme til at omfatte en række miljøskadelige stoffer. Fjernelse af miljøskadelige stoffer i forbindelse med en renovering eller nedrivning omtales ofte som ”miljøsanering”. 

Tabel 3 viser, hvordan afhjælpning, renovering og nedrivning forløber. De viste faser er et eksempel baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006).

Tabel 3. Forløb med udgangspunkt i afhjælpning, renovering eller nedrivning.

Afhjælpning, renovering eller nedrivning af en bygning med PCB tager afsæt i en række reguleringer og vejledninger. De skal sikre et acceptabelt indeklima, samt korrekt håndtering og bortskaffelse af materialer med PCB. En liste over relevant lovgivning findes på
www.pcb-guiden.dk (www.pcb-guiden.dk, 2016). 

Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for PCB-koncentrationen i indeluft på hhv. 300 ng/m³ og 3.000 ng/m³ (Sundhedsstyrelsen, 2013). Disse aktionsværdier gælder for ophold i bygninger med PCB.

Arbejdstilsynet har vejledende aktionsværdier for PCB-koncentration i indeluft på hhv. 1.200 ng/m³, 3.000 ng/m³ og 10.000 ng/m³ (Arbejdstilsynet, 2014). Disse aktionsværdier gælder for udsættelse for PCB i indeluften på arbejdspladsen, fx på et kontor. Idet der er tale om indeklimaværdier, gælder de ikke for arbejde med renovering eller nedrivning, hvor de udførende foretager indgreb i bygningsdele og materialer med PCB.

Se også afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

Håndtering af PCB-holdigt materiale og affald kræver særlige arbejdsmiljømæssige forholdsregler, og der skal bl.a. altid bruges egnede personlige værnemidler under arbejde, hvor der er risiko for PCB-eksponering (Arbejdstilsynet, 2014). 

Når der håndteres PCB i bygninger, skal der træffes forholdsregler, der kan begrænse spredning af PCB til omgivelserne (Arbejdstilsynet, 2014). Se også afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø. 

Byggeaffald med PCB er omfattet af affaldsbekendtgørelsens kapitel 13, Særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald (Miljøministeriet, 2012). Farligt affald er dog omfattet af kapitel 11 i affaldsbekendtgørelsen, se afsnit 7.4.1 Farligt affald. 

Tabel 4 beskriver forskellige affaldstyper i relation til PCB-koncentration i affaldet.

Tabel 4. Affaldstype og PCB-koncentration (PCB-guiden, 2016). 

Se også afsnit 7, Affaldshåndtering samt SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).