4. Nedrivning

Dette afsnit tager udgangspunkt i en nedrivning, der er omfattet af affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering. Afsnittet beskriver, hvordan nedrivningen af en bygning med PCB i hovedtræk forløber, set fra bygherrens synsvinkel. Planlægningen rækker fra det stadie, hvor PCB i bygningen er bekræftet og frem til gennemførelse af nedrivning.

Affaldsbekendtgørelsens krav om screening, kortlægning og anmeldelse af affald er beskrevet i SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

Når en bygning med PCB skal rives ned, vil man normalt fjerne materialer med PCB fysisk. De PCB-holdige materialer skal sorteres og klassificeres, og PCB skal udsorteres fra det affald, der kan nyttiggøres.

Dette vil ofte ske før eller i forbindelse med, at byggematerialer og konstruktioner fjernes. Metoder til fjernelse af PCB er beskrevet i afsnit 5.1, Fysisk fjernelse.

Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner er beskrevet i SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991).

Der er en række særlige hensyn til både arbejdsmiljø og beskyttelse af brugere og ydre miljø, der har indflydelse på, hvordan PCB-holdige materialer fjernes, og hvor meget det koster. Det gælder både de enkelte delaktiviteter og projektet som helhed, bl.a. bortskaffelse af affald.

Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og 7, Affaldshåndtering.

De øvrige aktørers forpligtelser, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels gældende god skik og brug i branchen, dels Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001). Desuden henvises til Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning (Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion, 1996b) og Kvalitetssikring for nedbrydere (Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion, 1996a) samt SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jacobsen, 1991).

4.1 Hovedelementer i nedrivningsprocessen

Tabel 11 sammenholder de typiske trin i en nedrivningsproces med de aktiviteter, der er nødvendige, når nedrivningen genererer PCB-forurenet affald. De viste faser er et eksempel på en procesbeskrivelse, der er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006). Identifikation, undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger indgår i faserne initiering og program og er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

Tabel 11. Hovedelementer i en nedrivning af en bygning med PCB.

Faser	PCB-specifikke aktiviteter	PCB-specifikke resultater
Initiering	Bygherre: erfarer, at der er mistanke om PCB-kontaminering af bygning på baggrund af opførelsesår eller renoveringsaktiviteter i perioden 1950-1977.	Udfyldt screeningsskema
	hyrer sagkyndig.
Program	Sagkyndige gennemfører visuel inspektion samt indledende og opfølgende kortlægninger af PCB i materialer. vurderer, hvordan de forurenede bygningsdele kan fjernes inden nedrivning, og undersøger de kommunale retningslinjer for udsortering og klassificering af PCB-holdige materialer. udarbejder mulige nedrivningsstrategier med tilhørende økonomiske overslag, inkl. fjernelse af PCB-holdige materialer, nedrivning og behandling af affaldet.	Kortlægningsrapport, der kan vedlægges anmeldelse af byggeaffald
	Bygherre vurderer strategi og økonomisk overslag og beslutter evt. supplerende undersøgelser og overvejer alternative løsninger.
Forslag	Bygherre træffer principbeslutning om nedrivningsstrategi, inkl. fjernelse af PCB-holdige materialer, selektiv nedrivning og behandling af affald.	Principbeslutning
	Sagkyndig udarbejder projektforslag til nedrivning.	Projektforslag
	Bygherre godkender projektforslag.
Projekt	Sagkyndig udarbejder detaljeret plan for fjernelse af PCB-holdige materialer, affaldsbehandling og risikostyring, fx ved uventede store forekomster af PCB skjult i konstruktionen.	Hovedprojekt
Udbud og evt. licitation	Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og ydre miljø.	Udbudsmateriale
	Bygherre udbyder og vælger entreprenør.	Kontrakt
Udførelses-planlægning	Udførende planlægger nedrivning i detaljer.	Arbejds- og tidsplan
	Bygherre: ansøger om nedrivningstilladelse og anmelder affald til kommunen. orienterer naboer om, hvordan de beskyttes mod miljøpåvirkning og gener under nedrivningen.	Ansøgning om nedrivningstilladelse og anmeldelse af byggeaffald
Udførelse	Udførende påbegynder nedrivningsarbejdet
	Bygherre kontrollerer renoveringens udførelse. Ofte vil det være en sagkyndig, der på bygherres vegne fører tilsyn med arbejdet.	Tilsynsdokumentation
Afslutning	Udførende afleverer arbejdet inkl. dokumentation af arbejde, affaldshåndtering og kvalitetskontrol.	Afleveringsdokumentation

4.2 Planlægning

Efter konstatering af PCB i en bygning, der ønskes nedrevet, bør følgende overvejes:

Opfølgende kortlægning af PCB-forurening af bygningen, herunder omfang og typer af forurening
Metoder til fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning
Håndtering af affald
Overslag over omkostninger.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen, sorteres, klassificeres som enten farligt affald, deponeringsegnet eller forbrændingsegnet affald og affald til nyttiggørelse. PCB skal udsorteres fra de materialer, der skal nyttiggøres, se afsnit 7.4, Klassificering af affald

Fjernelse af PCB og håndtering af affald med PCB bør betragtes som en integreret del af fjernelse og håndtering af eventuelle andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Bygherre bør derfor foretage en screening og om relevant en opfølgende kortlægning af andre problematiske stoffer, fx bly og asbest. Screeningen kan tage udgangspunkt i opførelsestidspunkt, renoveringshistorik og materialevalg.

4.2.1 Kortlægning

Kortlægningen skal skabe overblik over PCB-forureningens omfang og muliggøre klassificering af affald. En grundig kortlægning af bl.a. PCB er desuden med til at sikre, at grundlaget for projektering og planlægning bliver så godt som muligt.

Når de primære PCB-kilder er identificeret, skal sekundære og tertiære forureninger findes. Kortlægning og prøvetagning af såvel primære som sekundære og tertiære kilder er beskrevet i SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, (Andersen, 2015). Undervejs i et nedrivningsprojekt kan man ofte finde skjulte forekomster af miljøskadelige stoffer. Dette kan næppe undgås fuldstændigt, men en grundig kortlægning inden nedrivning kan være med til at sikre, at der ikke kommer overraskelser, der kunne være forudset.

Tilstedeværelse af PCB og eventuelle andre miljøskadelige stoffer har indflydelse på, hvilke nedrivningsmetoder, der kan anvendes og hvordan arbejdsmiljøet sikres. Forekomst af miljøskadelige stoffer indebærer særlige hensyn på byggepladsen og til det omgivende miljø. På byggepladsen skal der tages hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed, når de miljøskadelige stoffer håndteres. Samtidigt skal arbejdet udføres, så bl.a. forurenet materiale ikke spredes til omgivelserne. Arbejdsmiljø er beskrevet i afsnit 6.1, Arbejdsmiljø, mens beskyttelse af eventuelle bygningsbrugere og naboer samt det ydre miljø er beskrevet i afsnit 6.2, Beskyttelse af brugere og 6.3, Spredning af PCB til omgivende miljø.

Ifølge bekendtgørelsen om bygherres pligter (Arbejdstilsynet, 2013) skal bygherre i forbindelse med koordinering og udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed, PSS, sikre, at eventuelle risici for påvirkning fra PCB under byggeprocessen identificeres, kontrolleres og tydeligt afmærkes, inden arbejdet på byggepladsen påbegyndes (Arbejdstilsynet, 2014).

Hvis kontrakter er indgået på basis af AB92 (Transport- og Bygningsministeriet, 1992), skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser, fx forureninger. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger, kan det føre til, at bygherre må betale for ekstraarbejde til entreprenøren. PCB vurderes at være en betydende risiko, der kan have store økonomiske konsekvenser for gennemførelse af en nedrivning.

4.2.2 Strategi for fjernelse af PCB

Efter kortlægning er der skabt overblik over PCB-forureningen og dermed grundlag for at overveje metoder til fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning af bygningen.

Som hovedregel fjernes alle PCB-forurenede materialer og de tilbagestående konstruktioner renses, så de kan klassificeres som uforurenede. Arbejdet kan omfatte fjernelse af PCB-holdige materialer inden nedrivning af råhus, herunder fjernelse af PCB-forurenet løsøre, inventar, installationer mv. samt fjernelse af fuger, vinduer, afrensning af PCB-forurenede overflader, mv. Det betyder, at de tilbagestående konstruktioner kan klassificeres som affald egnet til materialenyttiggørelse. Eksempelvis kan tegl og beton genanvendes som substitution for naturlige råstoffer.

Sekundære og tertiære forureninger kan være komplicerede og ressourcekrævende at skille fra de egentlige byggematerialer. I samråd med kommunen må man vurdere, hvilke materialer med PCB, der skal sorteres fra, og hvilken fjernelses- eller afrensningsteknik, der skal anvendes. Valgene indebærer også overvejelser om arbejdsmiljø og beskyttelse af det ydre miljø. Endvidere skal det afgøres, hvordan affaldet klassificeres og bortskaffes.

Det bedst mulige grundlag for nyttiggørelse af bygningsmaterialer fås ved selektiv nedrivning. En selektiv nedrivning indebærer, at man forud for og i forbindelse med nedrivningen foretager en grundig sortering af nedrivningsprodukterne og indretter pladsen, så de forskellige fraktioner kan oplægges i de enkelte materialekategorier (Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning, 1996).

Den sagkyndige udarbejder en detaljeret plan for selektiv nedrivning og udsortering af PCB-forurenede materialer under nedrivning af råhus samt sortering og håndtering af PCB-forurenede materialer på nedrivningspladsen efter fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning.

Fysisk fjernelse af PCB-holdigt materiale er beskrevet i 5.1, Fysisk fjernelse. Selve nedrivningsmetoderne er beskrevet i SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jacobsen, 1991).

Strategien for udsortering og det økonomiske overslag bør tage hensyn til de bygningstekniske forhold, og hvor i bygningen der er PCB, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015).

Vær især opmærksom på følgende:

Er der tunge eller lette facadekonstruktioner?
Er dele af PCB-kilderne gemt bag paneler, afdækninger eller gulv (skjulte forekomster)?
Hvilke loftstyper og gulve er der, og lader de sig let fjerne?
Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt?
Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCB-kilder – er det træ, tegl eller beton?
Hvor mange meter fuge eller hvor store overfladearealer skal fjernes?
Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres?
Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes?
Er der risiko for svigt af konstruktion som følge af fysisk fjernelse af PCB-forurenede dele inden nedrivning af råhus og er der behov af afstivning af bygningen?
Er det muligt eller hensigtsmæssigt at udføre en fuldstændig fjernelse af miljøskadelige stoffer inden nedrivning af råhus eller bør dele af projektet udføres i takt med nedrivningen, fx i takt med at etager kan fjernes?

Det er ikke kun PCB-indholdet i fx fuger og tilhørende sekundære forureninger, der skal vurderes, før de fjernes. Det skal PCB-indholdet i tertiært forurenerede overflader også. Fjernelse af tertiære PCB-forureninger som maling bør ses i sammenhæng med fjernelse af andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Bygherre må vurdere den konkrete situation og i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet.

Metodevalget er betinget af en række forhold, herunder:

Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader
Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer mv.
Fjernelse af fliser, belægninger mv.
Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden mv.
Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og undertryksventilation
Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, vand fra skæring, brokker fra håndhugning
Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet
Muligheder for løbende kontrol af nedrivningsarbejdets udførelse.

Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at højtryks- og sandblæsningsværktøjer kun kan rense i begrænset dybde. Rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele.

Endvidere skal man være opmærksom på:

at ophobning af affaldsprodukter ved afrensning af PCB-forurenerede overflader i en etageejendom kan foranledige kritisk belastning af konstruktionen
at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for de statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden nedrivning.

4.2.3 Affald med PCB

Se afsnit 3.2.3, Affald med PCB.

4.2.4 Økonomiske overslag

Følgende faktorer kan især have økonomiske konsekvenser for nedrivningen af bygning med PCB:

omkostninger forbundet med udsortering
skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer
tidsforbrug ved udsortering
implikationer for eventuelle bygningsbrugere ved partiel nedrivning
særlige hensyn til naboer og det omgivne miljø.

Der skal opstilles økonomiske kalkulationer for, hvor store omkostninger der er forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-forurenede affald.

4.2.5 Erfaringspriser

Der er indsamlet erfaringspriser på udførelse af PCB-afhjælpning af bygninger med forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften i perioden 2010 til 2013 (Grontmij & COWI, 2014), Desuden er der indhentet oplysninger på udførelse af en række konkrete arbejder, herunder fjernelse af fuger, murværk/beton, vinduer/døre, gulvbelægning, maling og tapet samt indkapsling med silikatspærre. Der er stor spredning mellem enhedspriserne for de enkelte arbejder. For de fleste arbejder er der en god sammenhæng mellem enhedspris og mængde, men det vurderes, at også andre forhold kan have stor indflydelse på enhedsprisen. Det er forhold som udbudsform, projektets type og størrelse, mængde og forekomst af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Dertil kommer de fysiske forhold, tilgængeligheden til arbejdsstedet og kvaliteten af bygherrens forberedende arbejde, herunder udarbejdelse af forundersøgelser og udbudsmateriale (Grontmij & COWI, 2014), se også afsnit 3.2.5, Erfaringspriser.

Der findes eksempler på tilbudspriser for fræsning, sandblæsning eller stål re-jet til afrensning af PCB-holdig maling på beton. Der var store variationer i både pris og affaldsmængde (Olsen & Olesen, 2015).

4.2.6 Risikostyring

Risikostyring, se afsnit 3.2.6, Risikostyring.

4.3 Vurdering af skitseforslag

En fjernelse af PCB-holdige materialer i forbindelse med nedrivning af en PCB-forurenet bygning kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren må systematisk vurdere, hvordan udsortering af PCB spiller sammen med nedrivning af bygningen og bortskaffelse af affaldet. Flere forhold skal vurderes:

Plan for selektiv nedrivning, dvs. tidsmæssig tilpasning af miljøsanering eller PCB-fjernelse med tømning og afklædning af bygningen, både i relation til forurenede og ikke-forurenede materialer.
Udførelse af de enkelte arbejdsoperationer, herunder især hensyn til sundhed og sikkerhed
Nedrivningsarbejdets betydning for omgivelserne, herunder risici for støvforurening, forurenet vand fra skæring mv.
Affaldshåndtering og opbevaring af affald på pladsen og bortskaffelse af affald
Risici for kritiske hændelser i forbindelse med håndtering af PCB-forurenede materialer. Det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis der findes uforudsete eller skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer og uforudsete høje koncentrationer af PCB i affaldet. Affald med en PCB-koncentration over 50 mg/kg klassificeres som farligt affald og skal destrueres, se afsnit 7.4.1 Farligt affald.

4.4 Valg af fjernelsesmetode

Valg af metode til at fjerne de forskellige typer af PCB-kilder bør baseres på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved de forskellige metoder, se afsnit 5.1, Fysisk fjernelse. Fjernelse af andre miljøskadelige stoffer vil også påvirke valg af metode.

Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret under vurdering af skitseforslag, se afsnit 4.3, Vurdering af skitseforslag. Bygherre må vurdere den konkrete situation og i samråd med kommunen afgøre, hvordan udsortering af PCB fra byggeaffaldet skal ske.

4.5 Udbud

Et projektudkast udarbejdes på grundlag af forundersøgelser og overvejelser om nedrivningsmetoder og affaldshåndtering. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. En faseopdeling af projektet kan overvejes for bl.a. at imødegå problemer med fx skjulte forekomster af PCB. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt.

På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud. Udbudsmaterialet skal omtale de særlige forhold vedrørende sikkerhed, sundhed, affald og ydre miljø.

Fjernelse af PCB-holdige materialer udbydes ofte sammen med nedrivning. Somme tider kan det være hensigtsmæssigt at udbyde fjernelse af PCB som en selvstændig entreprise, fx hvis fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning kan foregå på forskellige tidspunkter.

Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i nedrivningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte strategi for miljøsanering og nedrivning.

Det skal fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til:

Arbejdsmiljø.
Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald.
Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø.
Adgangsveje til byggeplads
Adgangsveje og afskærmning til eksisterende lokaler og bygninger, der måtte være i brug under arbejdets udførelse.
Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCB-forurenede byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ.
Slutrengøring inden nedrivning af råhus.

Kravene indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

4.6 Projektering og udførelse

Et nedrivningsprojekt af en bygning med PCB-holdige materialer projekteres og udføres efter samme principper, som gælder for et hvilket som helst bygge- eller renoveringsprojekt i overensstemmelse med Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR89) og Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed (AB92), se også SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991).

Den udførende planlægger fjernelse af PCB-holdige materialer i detaljer og udarbejder kvalitetskontrolplaner.

Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af nedrivningen, hvor PCB-holdige materialer indgår. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres. Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljøet, risikoen for spredning af PCB til det ydre miljø, eventuelle brugere i tilstødende lokaler/bygninger, og en rationel nedrivningsproces. Dette er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø.

Inden nedrivning påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en kortlægning og anmeldelse til kommunen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering. Det skal således sikres, at affald anmeldes til kommunen, og at affaldet efterfølgende bortskaffes i henhold til kommunes anvisninger.

Udførende påbegynder arbejdet og:

Etablerer arbejdsplads med de fornødne miljøfaciliteter til sortering og opbevaring af affald samt beskyttelsesforanstaltninger i relation til arbejdsmiljø
Kontrollerer PCB-forurenede materialer og områder, fx hvorvidt områder er korrekt afmærket
Fjerner miljøskadelige stoffer, inkl. PCB, og udsorterer PCB-forurenet affald
Gennemfører nedrivning af råhus og fortsætter udsortering af PCB-forurenet affald
Bortskaffer affald i henhold til klassifikation og kommunens anvisninger.

4.7 Kontrol og dokumentation

De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen.

Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres, hvilke typer og mængder PCB-holdige byggematerialer, der skal sendes til deponi og destruktion.

Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens regler overholdes, se afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering. Der henvises endvidere til Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996 (Entreprenørforeningens nedbrydningssektion, 1996b), Kvalitetssikring for Nedbrydere (Entreprenørforeningens nedbrydningssektion, 1996a) og SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991).

Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Afhængigt af de valgte metoder skal den projekterende bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der kan have betydning for bortskæring af kontamineret byggemateriale og konsekvenser for stabilitet af bygningen. Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve saneringsarbejdet. Selv meget små mængder fugemasse, der er efterladt på kanter af betonelementer eller trådt ud over gulvet, kan være ødelæggende for den samlede indsats med at udsortere PCB og sikre uforurenede byggematerialer til materialenyttiggørelse.

4.8 Kommunikation med naboer

Der kan være behov for at informere naboer og andre i området. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Hvis bygningen eller området ikke er rømmet, se afsnit 3.8, Kommunikation med brugere og andre involverede.