6. Beskyttelse af mennesker og miljø
Der er flere hensyn at tage, når en bygning med PCB skal renoveres eller rives ned. Man skal bl.a. sørge for:
- at beskytte det udførende personale mod unødig eksponering
- at beskytte eventuelle brugere af bygningen mod unødig eksponering
- at undgå spredning af PCB til omgivelserne
- at håndtere forurenet affald forsvarligt.
Dette afsnit omhandler arbejdsmiljø i forbindelse med renovering eller nedrivning af bygninger med PCB. Desuden beskriver afsnittet, hvordan bygningsbrugere kan beskyttes, og hvordan spredning af PCB til det eksterne miljø kan begrænses under renovering eller nedrivning.
6.1 Arbejdsmiljø
Når bygninger med PCB renoveres eller nedrives, skal de udførende overholde en række forholdsregler, fordi håndtering af PCB-holdigt materiale og affald er omfattet af arbejdsmiljøreglerne. Dette afsnit beskriver overordnet aktørernes ansvar og de personlige værnemidler, som de udførende anvender under arbejdet. Afsnit 6.2, Beskyttelse af brugere beskriver arbejdsmiljøhensyn til brugerne af en bygning, hvor indeluften er forurenet med PCB.
I forbindelse med renovering eller nedrivning anbefaler BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg , at de udførende har gennemgået et relevant kursus i PCB-håndtering (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010).
6.1.1 Aktørernes pligter
Pligter for bygherre, arbejdsgiver, projekterende og rådgivere er beskrevet i diverse bekendtgørelser (Arbejdstilsynet, 2010b; Arbejdstilsynet, 2013a; Arbejdstilsynet, 2013b). Derudover er de beskrevet af Arbejdstilsynet i bilag A i At-intern instruks IN-9-3, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014). Der er desuden information om PCB på byggepladsen på Arbejdstilsynets hjemmeside
(www.arbejdstilsynet.dk, 2016). Hjælp til forståelse af aktørernes pligter kan bl.a. findes i:
(www.arbejdstilsynet.dk, 2016). Hjælp til forståelse af aktørernes pligter kan bl.a. findes i:
- Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige byg-ningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010)
- PCB-guiden (www.pcb-guiden.dk, 2016)
- Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-renovering (Dansk Asbestforening, 2010).
Bygherre
Bygherren skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan lade bygge- og anlægsarbejdet udføre sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, se arbejdsmiljølovens § 37, stk. 6 (Beskæftigelsesministeriet, 2010).
Forventes der to eller flere arbejdsgivere på byggepladsen samtidigt, skal bygherre ifølge § 4, stk. 1 i Bekendtgørelse om bygherrens pligter sikre, at der udpeges en eller flere koordinatorer (Arbejdstilsynet, 2013a). Bygherren skal sørge for, at den eller de koordinatorer, der er udpeget til at koordinere sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- eller anlægsprojektet, udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed. Planen skal bl.a. indeholde specifikke foranstaltninger vedrørende særlig farligt arbejde, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 10, stk. 1, nr. 2 (Arbejdstilsynet, 2013a).
Når der er mindst to arbejdsgivere på byggepladsen samtidigt, har bygherren pligt til at tage stilling til arbejdet med PCB i planen for sikkerhed og sundhed (Arbejdstilsynet, 2014).
Bygherren skal i forbindelse med koordinering og udarbejdelse af planen for sikkerhed og sundhed sikre, at eventuelle særlige risici på byggepladsen identificeres, undersøges og vurderes. I nødvendigt omfang skal bygherre desuden imødegå de særlige risici og tydeligt afmærke dem, inden arbejdet iværksættes, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 11, stk. 1, nr. 1 (Arbejdstilsynet, 2013a). De særlige risici kan i denne sammenhæng være PCB-holdige materialer, der skal håndteres under byggeprocessen.
Bygherre skal bl.a. sikre, at den eller de udpegede koordinatorer udarbejder en journal, som er tilpasset bygningen eller anlæggets karakteristika. Journalen skal indeholde en liste over særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 10, stk. 1, nr. 3 (Arbejdstilsynet, 2013a).
Planen kan indgå i den dokumentation, som den projekterende udarbejder, når der ifølge lov om arbejdsmiljø er krav om, at den projekterende skal udarbejde en liste over de særlige forhold, der skal tages hensyn til ved fremtidige reparations- eller vedligeholdelsesarbejder.
Figur 26. Eksempel på afmærkning af steder med PCB-holdig fugemasse.
Arbejdsgiver
Når bygge- og anlægsarbejdet indebærer indgreb i PCB-holdige bygningsdele, er arbejdet altid omfattet af kravet om en særlig skriftlig vurdering af arbejdets udførelse, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, se § 7, stk.2, jf. bilag 1, nr. 2 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Arbejdstilsynet, 2010b).
Arbejdstilsynet angiver i AT-intern instruks IN-9-3, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014) følgende forhold, som arbejdsgiver skal tage stilling til:
- Fastlæggelse af arbejdsmetoder, som begrænser støvudvikling mest muligt
- Fastlæggelse af arbejdsmetoder, så det sikres, at der ikke sker en unødig opvarmning af de PCB-holdige bygningsdele eller materialer
- Hvordan der kan etableres effektivt afsug fra maskinerne, hvor det er nødvendigt at bruge maskiner som fx stiksav, bajonetsav eller maskinkniv
- Hvordan det sikres, at der ikke sker spredning af støv eller dampe indeholdende PCB til andre beskæftigede på arbejdsstedet eller til omgivelserne
- Hvordan byggeaffald indeholdende PCB transporteres og opbevares
- Hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes
- Hvilke velfærdsforhold, der skal etableres
- Hvilke foranstaltninger, der skal iagttages i forhold til personlig hygiejne
- Hvordan de ansatte oplæres og instrueres, fx om korrekte arbejdsmetoder, korrekt brug af personlige værnemidler og hygiejneforanstaltninger.
Disse punkter er gennemgået i afsnit 6.1.3, Støv og afsnit 6.1.4, Personlige værnemidler. Dog er transport og opbevaring af PCB-holdigt byggeaffald beskrevet i afsnit 7, Affaldshåndtering.
Projekterende og rådgivere
Før renovering eller nedrivning af bygninger med PCB skal den, der rådgiver bygherren, oplyse bygherre om, hvilke forundersøgelser der bør foretages, og bygherren skal sikre, at sådanne undersøgelser iværksættes (Arbejdstilsynet, 2014).
Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvilke særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når det konkrete projekt gennemføres og vedligeholdes, se § 10, stk. 1 i Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø (Arbejdstilsynet, 2013b). Det betyder, at de projekterende har pligt til at beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCB-renoverede bygning.
Det fremgår af § 12, stk. 1, at den projekterende skal beskrive bygningens karakteristika, så vedligeholdelse og reparation af bygningen fremover kan udføres forsvarligt. Beskrivelsen skal indeholde en liste over de særlige forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder, se også afsnit 2.8, Kontrol og dokumentation.
6.1.2 Eksponering
PCB optages ikke alene ved indtag af forurenede madvarer og indånding af PCB-holdig luft. Optaget kan foregå gennem huden ved berøring af byggematerialer med PCB og ved indtagelse af støv, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.3 Toksiske egenskaber (Andersen, 2015).
Personer, der arbejder med bygningsrenovering, kan være særligt udsatte. Undersøgelser i USA og Sverige har vist en forhøjet PCB-koncentration i blodet hos bygningsarbejdere sammenlignet med andre faggrupper (Herrick et al., 2007; Wingfors et al., 2006). Mange renoveringsprojekter er blevet gennemført uden kendskab til PCB-forurening i bygningerne, og derfor er arbejderne ikke blevet beskyttet.
Selv i bygninger med lave PCB-koncentrationer i indeluften øges eksponeringen markant, når PCB-holdige materialer bearbejdes. Fjernes eller modificeres PCB-holdige materialer, kan der opstå høje PCB-koncentrationer i indeluften pga. blottede overflader mv., se afsnit 5.1, Fysisk fjernelse. Det vil ofte skabe støv. PCB-holdigt støv kan være en kilde til eksponering, som man er nødt til beskytte sig imod.
Arbejdstilsynet fastsætter regler for beskyttelse af personer, der under deres arbejde med renovering og nedrivning eksponeres for PCB. Personerne skal i en sådan situation anvende personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2014, At-intern instruks IN-9-3). Eksponeringen er meget kompleks, idet den ikke kun foregår gennem indånding. Grænseværdien for koncentrationen af PCB i indeluft er derfor ikke tilstrækkelig under renovering eller nedrivning af bygninger med PCB, hvor de ansatte skal beskyttes mod en samlet eksponering fra arbejdet.
6.1.3 Støv
Udvikles støv eller anden luftforurening under arbejdet, skal det så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller fjernes, se § 31, stk. 3 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Arbejdstilsynet, 2010b). Ifølge bilag A i At-intern instruks IN-9-3, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014) skal arbejde med PCB-holdige bygningsdele, materialer og affald så vidt muligt tilrettelægges og udføres uden brug af elektrisk og hurtiggående værktøj, så støvudvikling og opvarmning i videst muligt omfang undgås. Er dette ikke muligt, kan det ifølge Arbejdstilsynet være nødvendigt at etablere:
- Procesventilation med eksempelvis udsugning fra maskiner og mekanisk rumventilation.
- Udsugning, ventilation og rengøring med egnede støvsugere med HEPA-filter eller lignende og miljøbokse. Afkastet bør føres til det fri.
- Afskærmning, inddækning med fx plastik og eventuel etablering af undertryk.
BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg har udgivet en vejledning om støv på byggepladsen, der beskriver indsatsen mod byggepladsstøv i bred forstand (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2012). Desuden har de udgivet en vejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010).
6.1.4 Personlige værnemidler
Kan arbejdet ikke på anden måde planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der anvendes personlige værnemidler, se § 3 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a).
Brug af visse værnemidler og vibrerende værktøj kan være forbundet med tidsbegrænset brug.
Når de udførende tager prøver eller renoverer bygninger med PCB, er det ofte ikke teknisk muligt at beskytte dem mod PCB-eksponering uden brug af værnemidler. De udførende skal derfor altid bruge egnede personlige værnemidler under arbejde, hvor der risiko for PCB-eksponering.
Det er arbejdsgiveren, der skal forsyne de ansatte med personlige værnemidler, se § 6 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet fra arbejdets begyndelse og under hele dets udstrækning, se § 4 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Arbejdsgiveren skal desuden sikre, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare, se § 11, stk. 2 i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (Arbejdstilsynet, 2004).
Personlige værnemidler tages af i egnede faciliteter på byggepladsen eller i nærheden af byggepladsen. Hænder og ansigt skal vaskes inden spisning, og man skal tage bad ved arbejdets slutning (Arbejdstilsynet, 2014; Arbejdstilsynet, 2010b).
Personlig hygiejne
Den personlige hygiejne er et vigtigt led i beskyttelse mod eksponering. Der er stor forskel på hygiejnekrav ved en simpel vinduesudskiftning og en indvendig renovering med støvende værktøj. Dette er nøjere beskrevet i Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010).
Skiltning
Med udgangspunkt i den aktuelle arbejdssituation skal arbejdsgiveren angive med skilte, hvilke personlige værnemidler de udførende skal anvende inden for hvilke områder. Skiltene skal være af solidt materiale og forsvarligt vedligeholdt (Arbejdstilsynet, 2010a).
Figur 27. Skiltning med påbud om værnemidler ved indgang til arbejdszone med PCB.
6.1.5 Beskyttelsesbehov
Behovet for værnemidler afhænger af, hvilket arbejde der udføres, og dermed hvilke PCB-koncentrationer man risikerer at blive eksponeret for. Hvilke typer værnemidler, der skal bruges, skal afklares i risikovurderingen af arbejdet, inden dette igangsættes. Beskyttelsesbehovet afhænger af, om der fx skal tages prøver af en fuge eller fjernes en PCB-holdig fuge omkring et vindue. Valget af værktøj betyder noget for krav til værnemidler, idet brug af elektrisk skærende værktøj stiller større krav til værnemidlet sammenlignet med værktøj, der ikke er elektrisk drevet, se afsnit 6.1.3, Støv.
Under prøvetagning af materialer, der er mistænkt for at indeholde PCB, skal der som minimum bæres PCB-bestandige handsker. Er prøvetagningen særligt støvende, bør der bæres overtræksdragt og åndedrætsværn i det omfang, det er nødvendigt og de nærmeste omgivelser afdækkes med plast eller lignende. Det gælder fx ved indendørs prøvetagning i beton.
Tabel 13 angiver behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af byggematerialer med PCB.
Fjernes tilstødende materialer med PCB, vil det ofte støve, og der skal derfor anvendes personlige værnemidler og udsugning ved værktøj, så spredning undgås. Ved at anvende vådskærer kan man minimere udvikling af svævestøv med respirabelt kvarts, som anses for at være kræftfremkaldende. Vådskærer anbefales dog ikke til PCB-holdige materialer, da det PCB-forurenede vand kan være svært at opsamle (Arbejdstilsynet, 2014).
Tabel 13. Behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af PCB-holdige byggematerialer (Arbejdstilsynet, 2014; BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010; www.pcb-guiden, 2016).
Handling | Personlige værnemidler | Særlige hensyn |
|---|---|---|
Udskiftning af termoruder med PCB-holdig kantforsegling | PCB-bestandige handsker, engangsdragt, åndedrætsværn klasse P3 | Risikoen for knuste ruder medfører krav om skærefaste handsker og sikkerhedsbriller. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 samt lokal udsugning ved det mekaniske værktøj under arbejdet. |
Fjernelse af indvendige fuger generelt, herunder vinduesfuger | PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3 | Gulvet afdækkes med plast eller lignende. Andre beskæftigede må ikke udsættes for PCB, og det kan derfor være nødvendigt at afgrænse arbejdsområdet. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokal udsugning ved det mekaniske værktøj under arbejdet. Arbejdsområdet afgrænses da med midlertidige støvvægge, og der etableres undertryk i arbejdsområdet, fx ved brug af miljøboks. |
Fjernelse af udvendige fuger generelt, herunder vinduesfuger | PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3 | Er det muligt, etableres et opsamlingssted, eller der udlægges plast eller lignende under arbejdsstedet. Især ved brug af stilladser er afdækning hensigtsmæssig, da det er meget besværligt efterfølgende at rengøre stilladset. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokal udsugning ved det mekaniske værktøj under arbejdet. |
Fjernelse af PCB-holdig maling | Afhænger af valgte metode. Nogle metoder medfører støvudvikling (sandblæsning) og/eller temperaturforøgelse (afslibning). Andre metoder er baseret på højtryksblæsning eller påføring af præparater | Andre beskæftigede må ikke udsættes for PCB. |
Figur 28. Fjernelse af PCB-holdige fuger. De udførende er iklædt heldækkende overtræksdragt og handsker. Foto: Tscherning A/S.
6.2 Beskyttelse af brugere
Når en bygning med PCB renoveres, skal brugerne sikres mod PCB-eksponering. Dette afsnit beskriver de regler, der skal sikre bygningens brugere før, under og efter en renovering af en bygning med PCB.
6.2.1 Ansvar
PCB-guiden beskriver, hvem der har ansvar for sikkerhed for brugerne af bygningen (www.pcb-guiden.dk, 2016).
6.2.2 Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier
Sundhedsstyrelsen har revideret de vejledende aktionsværdier fra 2011 (Sundhedsstyrelsen, 2013). De vejledende aktionsværdier for PCB-koncentration i indeluft fremgår af tabel 14. Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.3.5 Vejledende aktionsværdier (Andersen, 2015).
Tabel 14. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier i forhold til PCB-koncentrationer i indeluft (Sundhedsstyrelsen, 2013).
PCB-koncentration i indeluft | Aktion |
|---|---|
> 3.000 ng/m3 | Sundhedsstyrelsen vurderer, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales, at kilder fjernes og/eller forsegles uden unødig forsinkelse, også i bygninger, som kun anvendes dele af døgnet. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes. Disse vil normalt omfatte optimering af ventilation, temperaturregulering og intensiveret rengøring, afpasset efter det aktuelle rengøringsniveau og bygningens brug. |
300–3,000 ng/m3 | Sundhedsstyrelsen vurderer, at ophold i længere tid kan medvirke til sundhedsskader. Det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. Den midlertidige afhjælpning vil kun ved lette forureninger kunne forventes at bringe PCB-koncentrationen under 300 ng/m3, og derfor er fjernelse og/eller indkapsling af kilder ofte nødvendigt. I prioriteringen af indsatsen bør følgende indgå: Bygninger, som bruges af børn og yngre, prioriteres Bygningernes anvendelsesgrad og grad af forurening med PCB kan indgå. Bygninger, som kun anvendes en del af døgnet, bidrager kun til den enkeltes PCB-belastning svarende til opholdstiden. Bygninger, som anvendes af mange forskellige personer, men i de fleste tilfælde i kort tid for hver enkelt person (fx gangareal og faglokaler i en skole), giver lavere belastning for den enkelte. The implementation of immediate temporary abatement is Temporary abatement is only expected to effectively r – Buildings occupied by children and young people are give – The building’s usage rate and level of PCB contamina – Buildings occupied by many different persons, mostl |
< 300 ng/m3 | Der er PCB i bygningen, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at udsættelsen ikke medfører en betydende forøget helbredsrisiko. |
Der er to vejledende aktionsværdier for PCB i indeluft på hhv. 300 og 3.000 ng/m3. Overskrides 300 ng/m3, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der handles på sigt, men overskrides 3.000 ng/m3, anbefaler styrelsen, at der handles uden unødig forsinkelse. Overskridelser bør føre til, at midlertidig afhjælpning iværksættes med det samme. PCB-koncentration i luft beregnes som 5 gange summen af de 7 indikator-PCB’er (www.pcb-guiden.dk).
For at reducere eksponeringen for PCB i indeklimaet har Sundhedsstyrelsen særligt fokus på bygninger, hvor forureningsgraden er høj, og hvor der er mange brugere, herunder børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder. Er der konstateret forurening i intervallet 300-3.000 ng/m3, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at bygninger, som bruges af børn og unge, prioriteres højt. Desuden bør bygningernes anvendelsesgrad, grad af forurening og brugernes opholdstid indgå i prioriteringen.
6.2.3 Kommunalbestyrelsens pligt
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger, der benyttes til beboelse og ophold, når kommunalbestyrelsen vurderer, at disse ejendomme i kraft af deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige, se § 75 i Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2010).
Som lejer kan man henvende sig til udlejer eller administrator, hvis der er begrundet mistanke om PCB i boligen. Undersøger bygningsejeren ikke, om der er PCB efter beboernes anmodning, har kommunalbestyrelsen pligt til at reagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig er sundhedsfarlig (www.pcb-guiden, 2016).
6.2.4 Arbejdsplads i bygning med PCB
Indeklimaet skal ifølge Arbejdstilsynet være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når der er tale om en arbejdsplads, vurderer Arbejdstilsynet, at man normalt kun opholder sig i bygningen en fjerdedel af tiden. Derfor må PCB-koncentrationen i indeluften være højere end den lave vejledende aktionsværdi, se afsnit 6.2.2, Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.3.5 Vejledende aktionsværdier (Andersen, 2015). Normalt ganges de vejledende aktionsværdier derfor med fire, dvs. den laveste aktionsværdi for en arbejdsplads ligger på 1200 ng/m3. Dog accepterer Arbejdstilsynet ikke PCB-koncentrationer over 0,01 mg/m3 (10.000 ng/m3) (Arbejdstilsynet, 2014), se tabel 15.
Tabel 15. Arbejdstilsynets vejledning til tilsynsførende (Arbejdstilsynet, 2014).
PCB-koncentration i indeluft | Typisk aktion |
|---|---|
> 10,000 ng/m3 | Som udgangspunkt afgives strakspåbud om foranstaltninger, der straks sænker koncentrationen. |
3,000–10,000 ng/m3 | Som udgangspunkt afgives et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger, så koncentrationen sænkes. Der gradueres efter arbejdstiden. Arbejdstilsynet accepterer kun kortvarigt og lejlighedsvist arbejde ved værdier nær grænseværdien. Tidsfristen kan være 3-12 måneder ved fuldtidsarbejde. The deadline can be 3–12 months for full-time wor |
1,200–3,000 ng/m3 | Påbud med tidsfrist for foranstaltninger, der sænker koncentrationen. Der gradueres efter arbejdstiden. Tidsfristen kan være 1-2 år ved fuldtidsarbejde. Graduations are made according to working hours. The deadline can be 1– |
Below 1,200 ng/m3 | Ingen reaktion. |
Når PCB-koncentrationen er over 1.200 ng/m3, anbefaler Arbejdstilsynet, at der iværksættes midlertidige eller varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke koncentrationen. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, temperatursænkning, udskiftning el.lign. (Arbejdstilsynet, 2014).
Er PCB-koncentrationen 1.200-10.000 ng/m3, vil den tilsynsførende som udgangspunkt afgive et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger, så koncentrationen sænkes. Fristen afhænger af arbejdstiden for den enkelte, antallet af beskæftigede og kildens karakter, dvs. om den er nem eller vanskelig at fjerne eller indkapsle. I koncentrationsintervallet 3.000-10.000 ng/m3 kan fristen være mellem 3 måneder og 1 år ved fuldtidsarbejde, mens den i intervallet 1.200-3.000 ng/m3 kan være 1-2 år.
Arbejdstilsynet skal afgive rådgivningspåbud, når der er dokumenteret risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra PCB i indeklimaet (Arbejdstilsynet, 2014). Dette er beskrevet i At-vejledning 1.10.1, juli 2013, (Arbejdstilsynet, 2013c). Et rådgivningspåbud indebærer, at virksomheden skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet, for at nedbringe PCB-koncentrationen.
Er der begrundet mistanke om PCB på arbejdspladsen, skal man kontakte arbejdsgiver og informere om det. Arbejdsgiveren har pligt til at undersøge, hvorvidt der er PCB i indeluften i de lokaler, hvor arbejdet udføres. Reagerer arbejdsgiveren ikke, eller er der uenighed om problemets omfang, kan arbejdstager rette henvendelse til Arbejdstilsynet (www.pcb-guiden, 2016).
6.2.5 Brug af bygningen under renovering
Det er vigtigt, at PCB ikke spredes til ansatte i bygningen, andre håndværkere på pladsen eller til omgivelserne. Arbejdsstedet afgrænses, og der skiltes med PCB-arbejde, så uvedkommende ikke udsættes for PCB-forurening. Før forurenede materialer fjernes, afgrænses arbejdsområdet med midlertidige støvvægge, og der etableres undertryk i arbejdsområdet (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010).
6.2.6 Brug af bygningen efter renovering
Behovet for at sikre brugerne af bygningen afhænger af det eller de valgte afhjælpningstiltag. Indgår en kontrollerende afhjælpningsmetode, vil der være behov for at kontrollere effektiviteten af afhjælpningen i tiden fremover, se afsnit 2.8.1, Efter afhjælpning.
Renoveringen vil ofte give anledning til midlertidigt forhøjede PCB-koncentrationer pga. indgreb i bygningen og blottede kilder. Der vil derfor være behov for målinger af koncentrationen af PCB i indeluften for at kontrollere, at koncentrationen falder til et stabilt, lavt niveau. Desuden vil situationen ofte give anledning til kontrollerende afhjælpningstiltag over en længere periode, mens koncentrationen falder. Det betyder fx øget ventilation, der dels kan medføre øgede driftsudgifter, dels kan være til gene for bygningens brugere. Information og kommunikation med brugerne er her afgørende for at fastholde opbakningen fra brugerne, se afsnit 2.9, Kommunikation med brugere og andre involverede.
6.3 Spredning af PCB til omgivende miljø
Ved håndtering af PCB er risikoen for spredning til nærområdet stor. Dette gælder både affaldsrester og spredning af støv og gas.
BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg har udgivet en vejledning, der beskriver forholdsregler og metoder, der kan begrænse spredning af PCB til omgivelserne (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010). Metoderne omfatter afdækning, afskærmning, etablering af lokale sug på værktøj og etablering af undertryksventilation med filtreret afkast til det fri. Der er også beskrivelser i vejledningen fra Dansk Asbestforening (Dansk Asbestforening, 2010). Nogle kommuner stiller krav om kulfiltrering af afkastluften (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010).
6.3.1 Udvendigt og indvendigt arbejde
Alt PCB-holdigt byggemateriale skal opsamles og ved udvendigt renoveringsarbejde skal spild på fx jord eller tab gennem kloak undgås. Dette kan gøres ved at afdække jorden og tildække regnvandsriste. Alt affald skal indsamles og behandles korrekt, se afsnit 7, Affaldshåndtering.
Ved indvendig renovering opstår der ofte PCB-forurenet støv og forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften. Spredningen af støv og gasser skal derfor begrænses, så øvrige håndværkere på pladsen, naboer og forbipasserende skånes for eksponering. Støv og høje PCB-koncentrationer i luften inde i bygningen skal undgås, da dette kan kontaminere indvendige overflader yderligere.
Figur 29 viser et eksempel på en udvendig renovering med afdækning af stilladser og en vejrbestandig indpakning af arbejdsområdet.
Figur 29. Eksempel på afskærmning, der hindrer spredning af PCB til det ydre miljø.
6.3.2 Rengøring
En afhjælpning eller renovering bør indledes med en hovedrengøring af hele bygningen, herunder ventilationskanaler, friskluftventiler og hulrum. Når ventilationskanaler renses, bør der være fokus på at undgå spredning af PCB. Man bør undgå at forurene indeluften yderligere ved at skabe forbindelse mellem indeluften og hulrum med høje PCB-koncentrationer i luften. Det anbefales at undertrykventilere eller ventilere ud til det fri, inden der åbnes til hulrum, der kan indeholde høje koncentrationer af PCB i luften (Haven & Langeland, 2011).
Rengøring foretages løbende under renoveringsarbejdet, og PCB-holdigt løst affald opsamles i egnede beholdere. Løst affald kan fx være fugemateriale. Når en fuge fjernes, opstår blottede overflader, hvorfra PCB kan fordampe til luften. Derfor bør affaldet opsamles løbende og lægges i egnede lukkede beholdere. Det skal også forhindres, at der trædes i fugerester, der dermed spredes.
Når arbejdet er færdiggjort rengøres arbejdsstedet med støvsuger med fx HEPA-filter og eventuelt et filter, der fjerner gasformig PCB fra afkastet. Støvsugeren placeres så tæt som muligt på miljøboks med udsug (BrancheArbejdsmiljøRådet bygge og anlæg, 2010). Ved indvendig renovering støvsuges overfladerne i arbejdsområdet. Dansk Asbestforening anbefaler desuden, at man efterfølgende aftørrer overfladerne med fugtig klud (Dansk Asbestforening, 2010). Ved udvendig renovering fjernes og bortskaffes afdækning af jord og overflader, og området gennemgås for eventuelle affaldsrester (Dansk Asbestforening, 2010).
Ved arbejdets slutning skal værktøj og udstyr rengøres grundigt på stedet eller bortskaffes som PCB-holdigt affald. PCB-holdigt støv på værktøj fjernes ved støvsugning på stedet. Støvsugerposer, filtre samt afdækningsplast bortskaffes som PCB-holdigt affald. Værktøj som klinger til kniv, cutter, stiksav og bajonetsav, der er forurenet med fugemasse, bortskaffes ligeledes som PCB-affald (BrancheArbejdsMiljøRådet for bygge og anlæg, 2010).
6.3.3 Afmærkning
Byggepladsen lukkes for offentligheden og må ikke være tilgængelig for uvedkommende. Indhegn området og anvend skiltning, der informerer om faren forbundet med ophold på byggepladsen, se figur 30. Dette beskytter ikke kun uvedkommende mod eksponering, men sikrer også, at der ikke fjernes PCB-holdigt materiale eller beskidt udstyr fra byggepladsen.
Figur 30. Skiltning af byggeplads med PCB.