Gå til indhold

Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt

I september 2009 blev der konstateret PCB i dele af boligbyggeriet Farum Midtpunkt, der administreres af KAB. Brugen af PCB-holdige byggematerialer blev efterfølgende indkredset til de seks blokke, der kaldes Birkhøjterrasserne og som indeholder 295 boliger. Under opførelsen var der anvendt fugemasse med 10-30 % (w/w) indhold af PCB. Fugemassen var hovedsageligt placeret omkring indvendige døre, vinduer og omkring lette facadeelementer. Visse facadeelementer har været skiftet tidligere, men uden fokus på de sekundære forureninger. 
De PCB-holdige byggematerialer forårsagede koncentrationer af PCB i indeluften på typisk 1.000-2.000 ng PCB/m3 (Lundsgaard, 2013). Efter erkendelsen af påvirkningen af indeluften blev fugerne forseglet, og der blev iværksat en række pilotprojekter med henblik på at finde en egnet renoveringsmetode, og i 2011 begyndte en renovering af en prøveblok. Denne blok blev færdig i foråret 2013 og Furesø kommune godkendte det færdige resultat i juni 2013. Herefter er renoveringen af de øvrige blokke sat igang. Koncentrationer af PCB i indeluften er målt før, under og efter afhjælpningen, og resultaterne er vist i figur C1. Under hele forløbet har KAB haft et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen, embedslægen og Furesø Kommune om sagen (www.kab-bolig.dk).
 Luftkoncentrationer målt i Birkhøjterrasserne før, under og efter afhjælpningstiltag.
Figur C1. Luftkoncentrationer målt i Birkhøjterrasserne før, under og efter afhjælpningstiltag. Claus Lundsgaard, SBMI A/S (e-mail, 22/06/2016) har oplyst disse data. 

Afhjælpningstiltag

Summeret omfatter renoveringen af prøveblokkens indre bygningsdele følgende (Lundsgaard, 2013):
  • Fjernelse af indre døre, trægulve, flisegulve, installationsbagvægge i bryggers, pladebeklædning på bagvæg i stuer (i A/D-lejligheder), køkkenelementer, isolering og bræddelofter i gangstrøg, ældre facadeelementer og indre vinduespartier ved fællesrum. 
  • Bortskæring af kontamineret karmtræ ved nyere facadeelementer og skråvinduer i øvre plan, der ellers bibeholdes.
  • Bortskæring af fugemasse med PCB samt tilstødende beton i en afstand af 5 cm fra fugen. Hvor bortskæring ikke har været mulig i bærende konstruktioner, er fugemassen fjernet, betonoverfladen slebet ren og efterfølgende forseglet med to lag hærdende silan. 
  • Malede vægge og loftplader er sandblæst, så malingslag og spartelmasse fjernes.
  • Bygningerne er udbagt med indvendig opvarmning til minimum 50 °C i 10 døgn med samtidig recirkulerende luftrensning med kulfiltre. 
Der har ikke været anvendt PCB-holdig fugemasse omkring terrassevinduer i stuer (i A/D-lejligheder) og disse er bibeholdt. Ligeledes bevares badeværelser uden større indgreb. 
Renoveringsrækkefølgen i forsøgsblokken havde følgende faser (Lundsgaard, 2013):
  • Let nedrivning og andet forberedende arbejde
  • Opbygning af ydre isolerende støvvægge og anden afdækning samt sluser, undertryk og luftrensning
  • Fjernelse af fugemasse med tilstødende beton og træ
  • Sandblæsning til fjernelse af maling og spartelmasse fra vægge og lofter
  • Fjernelse af sand
  • Fjernelse af træ- og flisegulve
  • Rensning af ventilationskanaler
  • Rengøring
  • Varmebehandling ved 50 °C i 10 døgn med elektriske varmeblæsere og recirkulerende luftrensning gennem kulfiltre
  • Slutrengøring
  • Forsegling af slebne flader
  • Reetablering. Vægge og lofter er behandlet med to gange sprøjtespartling og en gang maling. Ved afslutning af reetableringsfasen males endnu engang. Varme- og ventilationssystemer reetableres som de oprindelige systemer.
Undervejs i renoveringen af prøveblokken var der lagt et program for målinger af indholdet af PCB i rumluften på udvalgte steder og til forskellige tider. Målingerne havde flere formål (Lundsgaard, 2013):
  • Dokumentation og vurdering af effekt af renoveringen
  • Arbejdsmiljøvurdering i relation til PCB-indholdet i luften i genopbygningszone, mens der er varmebehandling i naboområder
  • Målinger med henblik på vurdering af kulfiltrenes effektivitet
  • Referencemålinger i relation til emissionsmålinger og kildesporing. 
Efter renoveringen af prøveblokken viste målinger af rumluften under reetableringsfasen koncentrationer på 65-138 ng PCB/m3 (februar 2013). Før renoveringen lå niveauet på 700-1500 ng PCB/m3 i de pågældende fraflyttede lejligheder (Lundsgaard, 2013). Efter renovering, reetablering og indflytning er der gentagne gange målt i beboede lejligheder og fællesrum, senest i oktober 2015. Middelkoncentrationer var 108-166 ng PCB/m3, højest i sommervarmen i juni 2014. På nær et enkelt lejemål, der alle gange havde de højeste koncentrationer, var alle de målte PCB-koncentrationer under 300 ng PCB/m3. Dette ene lejemål vurderes påvirket af afgasning fra indbo, idet indboet gennem en årrække har været eksponeret for PCB i Birkhøjterrasserne før renoveringen. I oktober 2014 viser målinger i lejligheder og fællesrum (14 stk.) niveauer på 25-241 ng PCB/m3 i beboede lejligheder og 64-314 ng PCB/m3 i fællesarealer. Efter ca. 27 måneders beboelse viser målinger (9 stk.) i oktober 2015 niveauer fra 27-214 ng PCB/m3. Målingerne efter renoveringen afspejler sandsynligvis en variation relateret til temperatur og årstid (Pangel, 2014; Pangel, 2015). 

Skematisk oversigt over PCB-renovering

Da Birkhøjterrasserne blev PCB-renoveret, blev der udarbejdet en skematisk oversigt over alle de bygningsdele, der skulle PCB-renoveres. Skemaet viser tegninger med skæreprofil, foto af bygningsdelen og angiver, hvorvidt affaldet er over eller under 50 mg/kg af hensyn til affaldshåndteringen. Numre på bygningsdele går igen på oversigtstegningerne. Skemaet findes på
https://www.kab-bolig.dk/om-kab/byggeri/pcb-renovering/rapporter.aspx under ’Superbilag’. 

Kulfiltre

Under PCB renoveringen af blok 46 i Birkhøjterrasserne er der anvendt luftrensere med grovfilter, HEPA H13 filter og aktivt kul. Kulfiltrene er et nyt produkt, der er udviklet til saneringen, og der er ikke tidligere erfaringer med holdbarhed og kapacitet ved brug under sanering af PCB. Der er derfor løbende gennemført kontrolmålinger for at overvåge niveauet af PCB i afkastluft og for at måle, hvor effektivt filtrene tilbageholder PCB. Efter saneringen af blok 46 er filtrene testet igen. De brugte kulfiltre havde stadig kapacitet og i de fleste tilfælde lå deres evne til effektivt at tilbageholde PCB på 90-100 %. Målingerne viste også, at samlingerne mellem de enkelte dele af luftrenseren skal være tætte og udføres omhyggeligt, da disse har stor betydning for effektiviteten. Rapporten er udarbejdet af Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut (SBMI 17758) og er tilgængelig på https://www.kab-bolig.dk/om-kab/byggeri/pcb-renovering/rapporter.aspx. 
Efter den sidste udbagning i forbindelse med afhjælpningen blev luftrenserne testet. Der var ikke tendens til mætning af kulfiltrene, der var anvendt til luftrensning i omkring 2.500 timer under udbagningen. De kulfiltre, der var anvendt op til 13.000 timer til luftrensning under såvel sanering (11.000 timer) som varmebehandling (2.000 timer), viste heller ikke tendens til mætning. Erfaringer fra forløbet viser, at episodiske tilfælde med nedsat effektivitet primært har været relateret til utætheder i samlinger af filtre og ventilatorer, og at ventilatorer i højere grad end kulfiltre er blevet mærket af brugen og har fået nedsat funktion og stabilitet. Dette er beskrevet i rapporten, SBMI 19108, udarbejdet af Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut, se https://www.kab-bolig.dk/om-kab/byggeri/pcb-renovering/rapporter.aspx.