2. Afhjælpning

Dette afsnit beskriver, hvordan en afhjælpning af uacceptabelt indhold af PCB i indeluften forløber set fra bygherrens synsvinkel. Planlægningen rækker fra et tidligt stadie, hvor mistanke om PCB i bygningen bekræftes, og frem til gennemførelsen af en afhjælpning, der ofte vil generere PCB-holdigt affald. Processen er beskrevet som et typisk forløb med en række faser, men andre forløb findes.

Afhjælpning er et eller flere tiltag, der reducerer PCB-eksponeringen af brugerne af bygningen. Afhjælpningen kan være midlertidig og vil da typisk finde sted i tidsrummet mellem konstatering af PCB-problemet og en mere langsigtet løsning, der sænker koncentrationen af PCB i indeluften. Den langsigtede løsning kan indebære forskellige tiltag, fx fjernelse og udbagning af PCB. Indkapsling af PCB kan også betragtes som en mere langsigtet midlertidig løsning.

Principperne for afhjælpning er beskrevet i dette afsnit, mens metoderne og deres fordele og ulemper er beskrevet i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder.

Bygherrens informationsopgave over for bygningens brugere er behandlet i slutningen af afsnittet.

Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering.

De øvrige aktørers opgaver, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels gældende god skik og brug i branchen, dels Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001).

2.1 Hovedelementer i afhjælpningsprocessen

Tabel 5 sammenholder de typiske trin i en afhjælpningsproces med de aktiviteter, der er nødvendige, når PCB i indeklimaet skal afhjælpes, og når evt. affald med PCB skal håndteres. De viste faser er et eksempel på en procesbeskrivelse, der er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006). Identifikation, undersøgelse og vurdering af PCB i bygningen er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015), og denne del af processen indgår i faserne initiering og program, se tabel 5.

Tabel 5. Hovedelementer i en afhjælpning af sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften.

Faser	PCB-specifikke aktiviteter	PCB-specifikke resultater
Initiation	Bygherre: erfarer, at der er mistanke om PCB-forurening af bygningen på baggrund af opførelsesår eller renoveringsaktiviteter i perioden 1950-1977.	Udfyldt screeningsskema
	hyrer sagkyndig.
Program	Sagkyndig: gennemfører forundersøgelse med historisk gennemgang, visuel inspektion samt luft- og evt. materialeprøver. vurderer problemets omfang og resultater af luftprøver. gennemfører yderligere kortlægning af PCB i byggematerialer for at identificere kilder til PCB i indeluften og for at kunne håndtere affald fra afhjælpningen (se tabel 10). identificerer muligheder for midlertidig afhjælpning. udarbejder mulige afhjælpningsstrategier og økonomiske overslag.	Forundersøgelsesrapport inkl. kortlægning af materialer. Rapporten kan vedlægges anmeldelse af byggeaffald
	Building owner: overvejer plan for vedligehold og renovering, fremtidig funktion, afhjælpningens påvirkning af bygningsfunktion og behov for sikkerhed samt afhjælpningens reduktionsmål. vurderer, om der skal iværksættes midlertidig afhjælpning og udarbejder i givet fald retningslinjer for brugere og drift.
Proposals	Bygherre: træffer principbeslutning om afhjælpningsstrategi	Principbeslutning
	udarbejder om nødvendigt en plan for genhusning af brugerne.	Genhusningsplan
	Sagkyndig udarbejder projektforslag til afhjælpningen.	Projektforslag
	Bygherre godkender projektforslag
Projekt	Sagkyndig udarbejder detaljeret projekt for PCB-afhjælpning, herunder plan for risikostyring.	Hovedprojekt
Udbud	Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og ydre miljø.	Udbudsmateriale
Udbud	Bygherre udbyder og vælger entreprenør.	Kontrakt
Udførelses- planlægning	Udførende planlægger afhjælpningen i detaljer.	Arbejds- og tidsplan
Udførelses- planlægning	Bygherre ansøger om byggetilladelse og anmelder affald til kommunen.	Ansøgning om byggetilladelse og anmeldelse af byggeaffald
Udførelse	Udførende påbegynder afhjælpningsarbejdet
Udførelse	Bygherre kontrollerer afhjælpningens udførelse.	Tilsynsdokumentation
Ibrugtagning	På bygherres vegne gennemfører sagkyndig målinger af indeluft efter afhjælpningen for at vurdere sundhedsrisiko og eventuelle behov for at forlænge midlertidige afhjælpningstiltag.	Eftermålingsrapport
	Bygherre: informerer bygningens brugere om forhold, der har betydning for brug af bygningen, herunder rengøring, ventilation, udluftning mv.
	påser, at driftsansvarlige får information og dokumentation om tilbageværende PCB af betydning for bygningens fremtidige drift og vedligeholdelse.	Dokumentation for tilbageværende PCB
	kontrollerer, at den driftsansvarlige sørger for, at dokumentation af PCB-forhold indgår i grundlaget for drift, vedligehold og fremtidig reparation og renovering.	Operation and maintenance manual Drift- og vedligeholdelsesmanual (tillæg)

2.2 Principper for afhjælpning

Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for, hvor høj PCB-koncentrationen må være i indeluften. Ligeledes stiller Arbejdstilsynet krav om, at unødig påvirkning fra farlige stoffer skal undgås, og kan give påbud, hvis der er for høje koncentrationer af PCB i indeluften på en arbejdsplads. PCB-koncentrationen i indeluften kan nedbringes efter to principper:

Reduktion af kilde
Kontrol af kilde.

Ved at fjerne eller modificere kilderne og dermed reducere kilden til emissionen, kan PCB-koncentrationen i indeluften nedbringes. Man kan også forsøge at kontrollere kilden og dermed eksponeringen af bygningens brugere uden at fjerne PCB fra byggematerialerne. Dette princip anvendes ved den indledende midlertidige afhjælpning og også i tilfælde, hvor fx indkapsling af PCB anvendes som en mere langsigtet løsning. De reducerende og kontrollerende principper kan kombineres.

Tabel 6 viser, hvilket princip de enkelte afhjælpningsmetoder bygger på. Metoderne er gennemgået i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder, og fordele og ulemper ved metoderne er angivet i tabel 12 i afsnit 5.11, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper.

Tabel 6. Oversigt over afhjælpningsmetoderne opdelt efter afhjælpningsprincip.

Afhjælpning	Tilgang	Metode
Reduktion af PCB-kilde	Fjerne kilder	Fysisk fjernelse
Reduktion af PCB-kilde	Modificere kilder	Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning
Kontrol af PCB-eksponering	Teknisk kontrol	Indkapsling Ventilation Luftrensning Rengøring Temperatursænkning
Kontrol af PCB-eksponering	Administrativ kontrol	Begrænse ophold i bygningen

2.2.1 Reduktion af kilder

Formålet med at fjerne eller reducere PCB-kilder er at nedsætte fordampningen til indeluften. Det vil samtidig fjerne eller mindske risikoen for eksponering ved berøring. Efter en PCB-afhjælpning vil der være behov for målinger for at kontrollere indgrebets effekt, men på langt sigt skulle der gerne være opnået en holdbar løsning.

Ved modificering af kilderne gælder det for alle metoderne, at kilderne stadig kan indeholde PCB, selvom PCB-koncentrationen i indeluften efterfølgende er acceptabel. Derfor vil der være særlige hensyn ved en senere håndtering af materialerne i forbindelse med renovering eller nedrivning.

Tabel 7 viser en oversigt over forskellige tilgange til at afhjælpe PCB-problemet ved at reducere kilderne.

Tabel 7. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning gennem reduktion af PCB-kilder.

Afhjælpning	Tilgang	Metode	Princip
Reduktion af PCB-kilder	Fjernelse af kilder	Fysisk fjernelse	Fjerne PCB-holdige byggematerialer ved brug af håndværktøj eller mekanisk værktøj
	Modificering af kilder	Udtrækning	Behandling, der trækker PCB ud af byggematerialet
		Kemisk nedbrydning	Behandling af byggematerialerne, der omdanner PCB til et mindre farligt stof
		Udbagning	Opvarmning, der øger afdampningen af PCB markant fra byggematerialer

2.2.2 Kontrol af eksponering

Effekten af en kontrollerende indsats afhænger af den enkelte bygning og graden af PCB-kontaminering. En kontrollerende indsats er typisk det eller de første midlertidige afhjælpningstiltag efter identifikation af et PCB-problem, se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 9.3 Midlertidige afhjælpningstiltag (Andersen, 2015).

Efterfølgende målinger af indeluften vil vise, hvorvidt den indledende indsats er tilstrækkelig. Er det tilfældet, kan man vælge at lade den midlertidige afhjælpning foregå over længere tid.

Fælles for de kontrollerende metoder er, at PCB-problemet består. Fjernes PCB-kilderne ikke, er der et særligt behov for at sikre, at afhjælpningstiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. Retningslinjer for brugere og drift skal sikre, at effekten af disse midlertidige løsninger opretholdes. Derudover bør PCB-holdige materialer behandles forsvarligt ved senere vedligeholdelsesarbejder, renovering eller nedrivning.

Med undtagelse af indkapsling, retter metoderne sig ikke specifikt mod enten primære, sekundære eller tertiære kilder. Målet er at reducere den samlede påvirkning fra kilderne. Dog kan ventilation eller luftrensning have varierende effekt afhængigt af, hvilken type kilde, der forurener indeluften, se afsnit 5.6, Ventilation og 5.7, Luftrensning.

Enhver håndtering af materialer med PCB kan føre til forhøjet PCB-koncentration i luften. Over tid vil PCB-koncentrationen som regel falde igen, og i den mellemliggende periode vil øget ventilation og hyppig rengøring mv. være relevant.

Tabel 8 viser en skematisk oversigt over de kontrollerende tiltag og princippet for deres virkemåde.

Tabel 8. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning af PCB i indeklimaet.

Afhjælpning	Tilgang	Metode	Princip
Kontrol af PCB-eksponering	Teknisk kontrol	Indkapsling	Påføring af film eller forsegling, der nedsætter fordampningen fra byggematerialer
		Ventilation	Øget ventilation med ren luft, der fortynder indeluften
		Luftrensning	Rense indeluften vha. filtre
		Rengøring	Fjerne støv og partikler fra overflader
		Temperatursænkning	Undgå temperaturforøgelse og dermed øget emission
	Administrativ kontrol	Begrænse ophold	Restriktion i opholdstid

2.3 Planlægning

Når der er konstateret PCB i bygningen skal følgende overvejes:

Behov for opfølgende kortlægning(er) af PCB-forureningen i bygningen, herunder flere luftmålinger samt materialeprøver, der kan belyse forureningens omfang og type
Metoder til afhjælpning
Håndtering af affald
Overslag over omkostninger
Tidsplan.

Hertil kommer arbejdsmiljøhensyn og beskyttelse af brugere og ydre miljø.

Fjernelse af PCB og håndtering af affald med PCB bør betragtes som en integreret del af fjernelse og håndtering af eventuelle andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Bygherre bør derfor foretage en screening og om relevant en opfølgende kortlægning af andre problematiske stoffer, fx bly og asbest. Screeningen kan tage udgangspunkt i opførelsestidspunkt, renoveringshistorik og materialevalg.

2.3.1 Kortlægning

Der kan være behov for opfølgende kortlægninger, der understøtter valg af afhjælpningsmetoder og sikrer korrekt affaldshåndtering.

Afhjælpning

Der er taget luftprøver og som regel også prøver af materialer under den indledende kortlægning, hvis der er konstateret et sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Denne indledende kortlægning bør følges op af en eller flere kortlægninger for at danne overblik over behov for afhjælpning og identificere PCB-kilder og sekundære og tertiære forureninger.

Det er et vigtigt led i afhjælpningen, at alle kilder til PCB identificeres. Overses en kilde, kan det betyde, at PCB-koncentrationen ikke reduceres til under Sundhedsstyrelsens lave aktionsværdi. Arbejdstilsynets krav kan også være relevante her, se afsnit 6.2, Beskyttelse af brugere. En overset kilde kan fx være stykker af fugemateriale spildt eller udtrådt under gulvet i forbindelse med opførelse af bygningen.

De sekundære og tertiære kilder skal også identificeres. Fjerner man kun de primære og sekundære kilder, kan de tertiære forureninger begynde at afgive PCB til indeluften, se afsnit 1.1 Spredning af PCB, og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

Kortlægning af kilder til PCB i indeluft, kan også danne grundlag for affaldshåndtering.

Hvis der under den visuelle gennemgang findes armaturer til lysstofrør, der kan indeholde PCB-holdige kondensatorer, anbefales det at fjerne kondensatorerne eller skabe vished for, at de ikke indeholder PCB. Miljøstyrelsen anbefaler, at man skifter kondensatorer eller armaturer med PCB (Miljøstyrelsen, 2015), fordi de kan lække PCB. Ligeledes anbefaler Miljøstyrelsen, at armaturer til lysstofrør fra perioden 1950-1986 ikke opbevares eller genbruges, uden at det er undersøgt, hvorvidt armaturet indeholder PCB-holdige kondensatorer. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer. (Miljøstyrelsen, 2015). Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.2.4 PCB i kondensatorer (Andersen, 2015).

Affaldshåndtering

Indebærer afhjælpningen, at der fjernes materialer fra bygningen, skal PCB identificeres, så affaldet kan klassificeres. Bygherren er forpligtet til at følge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015).

Der er en række særlige hensyn til både arbejdsmiljø og beskyttelse af brugere og ydre miljø, der har indflydelse på, hvordan PCB-holdige materialer fjernes, og hvor meget det koster. Det gælder både de enkelte delaktiviteter og projektet som helhed, bl.a. bortskaffelse af affald.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fjernes fra bygningen under renoveringen, sorteres og klassificeres, se afsnit 7, Affaldshåndtering.

Hvis kontrakter er indgået på basis af AB92 (Transport- og Bygningsministeriet, 1992), skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser, fx forureninger. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger, kan det føre til, at bygherre må betale for ekstraarbejde til entreprenøren. PCB vurderes at være en betydende risiko, der kan have store økonomiske konsekvenser for gennemførelse af en nedrivning.

2.3.2 Strategi for afhjælpning

Forløbet af afhjælpningen beror blandt andet på:

PCB-koncentrationen i indeluften
mængden af PCB i byggematerialerne
de PCB-forurenede materialers placering
bygningens type, stand og funktion
i hvilken udstrækning bygningen er i brug
ventilationsforhold i bygningen.

Behovet for afhjælpning kan bl.a. vurderes ud fra kortlægning, bygningens ventilationsforhold og luftmålinger før og efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. Den afhjælpning, der iværksættes umiddelbart efter erkendelse af PCB-problemet, kan være midlertidig over en årrække, hvis eksponeringen nedsættes til et acceptabelt niveau. Dermed udsættes håndteringen af kilderne til PCB-problemet, og i sådanne tilfælde bør bygningsdriften indarbejde afhjælpningen i sine driftplaner.

Udfordringerne ved afhjælpningen er blandt andet:

at det ofte ikke er tilstrækkeligt at fjerne eller indkapsle de primære kilder
at der mangler konkret viden om de sekundære og tertiære kilders indflydelse på PCB-koncentrationen i indeluften
at der mangler viden om virkningen af de fleste afhjælpningsmetoder set over et længere tidsperspektiv.

Endelig skal omkostninger ved afhjælpning ses i forhold til bygningens finansieringsforhold, fremtidige funktion og levetid.

Erfaringer

Gennemførte PCB-afhjælpninger i Tyskland har vist, at afhjælpning og renovering er bygningsspecifik, og at det ikke er muligt at følge et standardiseret renoveringskoncept (Bonner, 2011).

Der er indsamlet viden og danske erfaringer med afhjælpning af forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften (Haven & Langeland, 2016). Erfaringerne er indsamlet blandt bygningsejere og en række af branchens aktører, herunder kommuner, regioner, boligforeninger, rådgivere, entreprenører og leverandører. 33 af de gennemgåede projekter har et datagrundlag og detaljeringsniveau, der bl.a. gør det muligt at dokumentere effekten af afhjælpningen på PCB-koncentrationen i indeluften. En af konklusionerne er, at den endelige løsning i høj grad afhænger af den konkrete sag og den specifikke bygning. Samlet set vurderes det, at den største sikkerhed for et tilfredsstillende resultat opnås i projekter, hvor der gennemføres en afhjælpning med en kombination af flere forskellige tiltag.

Når afhjælpningsmetoder fastlægges, bør følgende overvejes (Haven & Langeland, 2016):

Fjernelse af primære kilder som en del af en endelig løsning. Det gælder også PCB-holdige kondensatorer i lysstofarmaturer.
Ændring af luftskifte og ventilationsforhold som en del af en endelig løsning. Det kan være optimering af eksisterende ventilationsanlæg eller etablering af et nyt moderne ventilationsanlæg.
Fjernelse eller behandling af sekundære og tertiære kilder, der vurderes at have afgørende betydning for PCB-koncentrationen i indeluften. Kilder, der ikke fjernes, kan indkapsles eller behandles på anden vis.
Udbagning som supplement til behandling af sekundære og tertiære kilder.
Rengøring, udluftning og lavere temperatur kan indgå som en del af den endelige løsning.

Anbefalinger

Strategi for afhjælpning og økonomiske overslag bør tage udgangspunkt i de bygningstekniske forhold og placeringen af PCB-forureningerne, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015).

Vær bl.a. opmærksom på følgende faktorer:

Er der tunge eller lette facadekonstruktioner?
Er nogle PCB-kilder gemt bag paneler, afdækninger, skillevægge eller gulv?
Hvilke lofter og gulve er der, og lader de sig let fjerne?
Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt?
Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCB-kilder – er det træ, tegl eller beton?
Hvor mange meter fuge skal fjernes?
Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres?
Hvor store overfladearealer skal afrenses?
Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes?
Er der armaturer til lysstofrør med kondensatorer, der kan indeholde PCB?
Hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-holdige affald?

Udvendige PCB-holdige fuger kan forurene indeluften, hvis der trækker luft forbi fugerne og ind gennem klimaskærmen, se afsnit 5.6, Ventilation.

På grund af trykforskelle henover facaden kan PCB fra 1-trinsfuger trænge ind i bygningskonstruktionen, og herfra videre ind til indeluften.

Efterisoleres bygningen udvendigt, vil oprindelige udvendige fuger komme til at ligge bag den nye klimaskærm og den nye isolering. Hvis der er PCB i fugerne, kan PCB sive ind til indeluften. Desuden kan materialerne blive forurenet af PCB, og dermed vanskeliggøres en senere renovering eller nedrivning.

Ønsker man at inddække altaner i byggeri med udvendige PCB-holdige fuger, bør man vurdere konsekvensen af ændrede luftstrømninger, både for at undgå indtrængning af PCB til indeklimaet og mulig forurening af materialer.

Vælger man at fjerne PCB, vil renoveringsarbejdet oftest komme til at omfatte andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Metodevalget bliver derfor betinget af en række forhold, herunder:

Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader
Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer mv.
Fjernelse af fliser, belægninger mv.
Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden mv.
Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer
Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, vand fra skæring og brokker fra håndhugning
Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet
Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse.
Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at højtryksblæsning kun kan rense i begrænset dybde, mens rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele.

Bemærk desuden:

at ophobning af affaldsprodukter ved fjernelse af PCB i en etageejendom kan føre til kritisk belastning af konstruktionen
at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for de statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden fjernelse.

Primære, sekundære og tertiære kilders styrke

Koncentrationen af PCB i indeluften kan fortsat være uacceptabel høj efter omhyggelig fjernelse af fx vinduer med kalfatringsfuger og tilstødende beton (primære og sekundære kilder). Årsagen kan være andre tilbageværende primære eller sekundære kilder, og at PCB fra tertiært forurenede vægge, gulve og lofter begynder at fordampe til indeluften, se figur 3. Hvor kraftig og hvor længe en fordampning fra de tertiære forureninger vil vare, er der ikke tilstrækkelig viden om og erfaringer med.

Det er muligt at få et indtryk af de forskellige kilders styrke ved at måle PCB-koncentrationen i indeluften før og efter de midlertidige afhjælpningstiltag. Som en del af den midlertidige afhjælpning vil man ofte have gjort grundigt rent og øget luftskiftet gennem udluftning eller mekanisk ventilation. Når man måler PCB-koncentrationen i indeluften efter disse midlertidige tiltag, kan man få et indtryk af, hvor meget tiltagene har nedbragt PCB-koncentrationen. Er de primære og sekundære kilder tillige afdækket midlertidigt, kan man få et indtryk af, hvor meget PCB de tertiære kilder kan afgive til indeluften. Dog må man vurdere, om målingerne både før og efter de midlertidige afhjælpningstiltag er repræsentative og afspejler de variationer, der i øvrigt kan være, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1 PCB’s egenskaber og anvendelse (Andersen, 2015).

Kan PCB-koncentrationen ikke nedbringes til et acceptabelt niveau ved fx at afdække fugerne og tilstødende materiale samt øge ventilationen, er det formentlig nødvendigt at tage højde for de tertiære kilder. De tilbageværende kilder kortlægges systematisk gennem prøvetagning og kemisk analyse og eventuelt pilotundersøgelser.

Pilotundersøgelser

Tyske erfaringer med komplekse renoveringsopgaver i forbindelse med afhjælpning af PCB i indeklimaet har vist, at det kan være hensigtsmæssigt at foretage en pilotrenovering i et rum, hvor PCB-koncentrationen er typisk for bygningen. Pilotrenoveringen kan efterprøve, om renoveringsmålet kan opnås gennem de planlagte tiltag (Bonner, 2011). Gennemføres pilotundersøgelser i enkelt rum eller lejligheder, må betydningen af luftoverførsel mellem tilstødende rum tages i betragtning.

Ved afhjælpningen af PCB-forureningen i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt er der gennemført en række forsøg, der har dannet udgangspunkt for en pilotrenovering af en boligblok. Denne pilotrenovering har dannet grundlag for metodevalget for afhjælpningen i de øvrige boligblokke, se Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt.

Før afhjælpning af uacceptabelt indeklima på Gadstrup skole ved Roskilde er der bl.a. gennemført forsøg med opvarmning og afgivelse af PCB fra materialer, se Bilag A. Erfaringer med udbagning. Denne skole var forurenet af lækkende kondensatorer fra lysarmaturer, og de indledende forsøg har dannet grundlag for beslutningen om afhjælpningsstrategi og valg af metoder på skolen.

Der er udviklet et mobilt målekammer, der kan måle, hvor stort et potentiale fladen på en bygningsdel har for at fordampe PCB under de pågældende måleforhold. Kammeret består af en rustfri stålbakke med et rumfang på 14.7 l og kan monteres på fx en væg eller et gulv. Der blæses PCB-fri luft ind gennem kammeret med en lufthastighed, der svarer til et standard rum med ét luftskifte i timen. Efter få dages konditioneringstid kan man måle mængden af PCB i luften i kammeret. Det er muligt at måle på forskellige fladetyper og forskellige steder i rummet. Måleresultaterne kan anvendes til at prioritere kilderne og vurdere behovet for afhjælpning (Lyng et al., 2016).

2.3.3 Affald med PCB

Se afsnit 3.2.3, Affald med PCB.

2.3.4 Økonomiske overslag

Vurdering af metoder til afhjælpning inkluderer grove overslag over:

omkostninger forbundet med de skitserede afhjælpningsstrategier, inkl. en fuldstændig kortlægning
tidsforbrug ved realisering af de skitserede afhjælpningsstrategier
implikationer for bygningens brugere, herunder en vurdering af hvilke dele af bygningen der skal rømmes og hvor længe.

Den fuldstændige kortlægning omfatter prøvetagning af kilder, der kan påvirke indeluften, og målinger af PCB-koncentrationen i indeluften efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. Der kan også laves laboratorie- eller feltafprøvninger, der kan bestemme emissionspotentialet fra forskellige kilder.

Følgende faktorer kan have økonomiske konsekvenser ved fjernelse af PCB-holdigt materiale og affaldshåndtering:

omkostninger forbundet med udsortering, inkl. sikring af arbejdsmiljø
skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer
tidsforbrug ved udsortering
særlige hensyn til naboer og det omgivne miljø.

Dertil kommer omkostninger forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-forurenede affald.

2.3.5 Erfaringspriser

Afhjælpning

Der er indsamlet erfaringspriser fra en række cases om håndtering af PCB i bygninger i Danmark. De første erfaringspriser stammer fra perioden 2010 til 2013 (Grontmij & COWI, 2014), mens de seneste erfaringspriser stammer fra 2015 (Haven & Langeland, 2016). Erfaringspriserne fra 2010 til 2013 er gengivet i tabel 9.

Tabel 9. Estimerede prisniveauer for afhjælpning af PCB i indeklimaet. Priserne er inklusiv moms (Grontmij & COWI, 2014).

Bygningstype	Bygningsstørrelse ¹⁾ [m²]	PCB-koncentration i indeluften [ng PCB_total/m³]	Omkostning pr. bygning [kr.]
En- og tofamiliehuse	150	300-3.000	75.000-375.000
En- og tofamiliehuse	150	Over 3.000	375.000-750.000
Etageejendomme, kontorer og offentlige institutioner	5.000	300-3.000	2.500.000-12.500.000
	5.000	Over 3.000	12.500.000-25.000.000

¹ Modelhus.

Casene omfatter afhjælpning af høje PCB-koncentrationer samt renovering, ombygning og nedrivning af bygninger med PCB. Erfaringspriserne baserer sig på 12 cases og inkluderer som udgangspunkt alle entreprenøromkostninger forbundet med fjernelse af de PCB-holdige bygningsdele eller gennemførelse af projektet, herunder bortskaffelse af PCB-holdigt affald, arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, rengøring mv. De indhentede erfaringspriser indeholder også udgifter til reetablering af bygningsdele, fx isætning af nye vinduer og døre, som del af afhjælpningen, men ikke afledte omkostninger til fx genhusning mv.

I 2015 blev der igen indhentet oplysninger om cases, der omfatter afhjælpning (Haven & Langeland, 2016). Oplysningerne viser, at den specifikke bygning har stor betydning for omkostninger forbundet med afhjælpning af PCB i indeluften. Ved en gennemgang af afhjælpning af PCB i 12 folkeskoler og en børneinstitution, blev der dog fundet en vis sammenhæng mellem afhjælpningens omkostning pr. m² og den gennemsnitlige koncentration af PCB i indeluften før afhjælpningen (Haven & Langeland, 2016). I alle tilfælde blev der efter afhjælpningen opnået en PCB-koncentration, der lå under Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi på 300 ng/m³. Detaljeringsniveauet i beskrivelsen af omkostningerne varierer, og estimaterne må derfor ses med en stor usikkerhed, når de sammenholdes. Generelt stiger omkostningerne til afhjælpning i takt med behovet for reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften. Sammenhængen mellem omkostninger pr. arealenhed og reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften er gengivet i figur 4 (Haven & Langeland, 2016).

Costs (per unit area) as a function of mean PCB concentration in indoor air prior to remediation .

Figur 4. Omkostninger (pr. arealenhed) som funktion af den gennemsnitlige PCB-koncentration i indeluften før afhjælpningen (Haven & Langeland, 2016).

Omkostningerne for afhjælpningen i boligbyggeriet Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt var 9.622 kr/m² med en gennemsnitlig PCB-koncentration i indeluften på 1200 ng/m³ før afhjælpning (Haven & Langeland, 2016). Det er den eneste case, der omfatter etagebyggeri, og omkostningerne er relativt højere end for institutionerne. I Farum Midtpunkt er der gennemført en lang række forundersøgelser og pilotforsøg i forbindelse med planlægning af afhjælpningen, se Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt. Afhjælpningen i Farum Midtpunkt har også vist sig at være dyrere, end man forventede ud fra oplysningerne fra 2010 til 2013, hvor omkostningsniveauet blev opgjort til 4.770 kr/m² (Grontmij & COWI, 2014).

Konkrete arbejdsprocesser

Der er indhentet oplysninger om en række konkrete arbejdsprocesser, herunder fjernelse af fuger, murværk/beton, vinduer/døre, gulvbelægning, maling og tapet samt indkapsling med silikatspærre, se Grontmij & COWI (2014).

Der er stor spredning mellem enhedspriserne for de enkelte arbejdsprocesser. For de fleste arbejdsprocesser er der en god sammenhæng mellem enhedspris og mængde, men det vurderes, at også andre forhold kan have stor indflydelse på enhedsprisen. Det er forhold som udbudsform, projektets type og størrelse samt mængde og forekomst af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Dertil kommer de fysiske forhold, tilgængelighed til arbejdsstedet, kvalitet af bygherrens forberedende arbejde, herunder udarbejdelse af forundersøgelser og udbudsmateriale samt hensyn til brugere af bygningen, hvis denne ikke rømmes under arbejdet (Grontmij & COWI, 2014).

Der findes eksempler på tilbudspriser for fræsning, sandblæsning eller stål re-jet til afrensning af PCB-holdig maling på beton. Der var store variationer i både pris og affaldsmængde (Olsen & Olesen, 2015).

2.3.6 Risikostyring

Under planlægning af PCB-afhjælpning bør risici vurderes, herunder risikoen for kritiske hændelser, fx:

Forekomst af betydelige mængder uforudsete PCB-forureninger
Afhjælpningsmetoder, som ikke fungerer efter hensigten
Hændelser af betydning for sundhed og sikkerhed for såvel personale på arbejdspladsen, som beboere i og omkring bygningen
Kritiske forsinkelser i tidsplanen
Ekstraordinære omkostninger af enhver art som er kritiske for budgettet.

Det anbefales, at der udarbejdes en liste over alle tænkelige kritiske hændelser med en vurdering af sandsynligheden for, at de enkelte hændelser indtræffer og konsekvenserne af hændelserne.

Listen med kritiske hændelser bør også indeholde en kort plan for, hvordan hændelserne og deres virkning kan imødegås. Se Introduktion til Risikostyring i Byggeriet – erfaringer og anbefalinger (Falk, 2006).

2.4 Vurdering af skitseforslag

En afhjælpning kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren må systematisk vurdere, hvordan afhjælpningen spiller sammen med de planer, som ejer i øvrigt har for ejendommen. Flere forhold bør vurderes:

Den langsigtede plan for bygningen. Afhjælpningen vurderes på baggrund af de vedligeholdelsesplaner og renoveringsplaner, der er knyttet til bygningen, herunder dens energiperformance.
Bygningens funktioner i forhold til nuværende og fremtidig anvendelse. Er der tale om en institution, må det vurderes, hvorvidt bygningen med sin nuværende indretning og planløsning lever op til morgendagens krav til aktiviteter. Er det en skole, kan det fx dreje sig om indretning af faglokaler, grupperum, indskolingsafdeling, placering af SFO mv.
Afhjælpningens eventuelle påvirkning af bygningsfunktionen. Betyder afhjælpningen, at bygningen må tages ud af naturlig drift i en kortere eller længere periode? Ansatte og andre brugeres tidsforbrug skal tages i betragtning. Alle afhjælpningstiltag vil give driftstab, og de bør indgå som en del af beslutningsgrundlaget.

Målet med afhjælpningen må vurderes. Hvor stor sikkerhed ønsker bygherre for reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften? De forskellige afhjælpningstiltag giver ikke nødvendigvis samme sikkerhed for reduktion af PCB-koncentrationerne i bygningen. Det gælder både, hvor hurtigt tiltaget virker, og hvor robust resultatet er over for ændringer i påvirkninger og anvendelse, se afsnit 5, Afhjælpningsmetoder.

Tyske erfaringer viser, at der kan gå noget tid efter en PCB-afhjælpning, før PCB-koncentration i indeluften er bragt ned under den laveste vejledende aktionsværdi på 300 ng/m³. Derfor kan der stadig være behov for øget udluftning og rengøring, indtil niveauet er nået (Bonner, 2011). Det er meget vigtigt at undgå spredning af PCB-holdigt materiale og støv under arbejdet, både af hensyn til arbejdsmiljø, beskyttelse af omgivelserne og for at undgå genkontaminering af tilbageværende materialer, se afsnit 5.1, Fysisk fjernelse.

En øget ventilation vil muligvis skulle opretholdes i en længere periode efter afhjælpningen. Ejeren må vurdere, hvorvidt et øget energiforbrug er acceptabelt, og om der kan forventes opbakning fra bygningens brugere og ansatte til en løsning, der forudsætter markante ændringer af driften, se afsnit 2.9, Kommunikation med brugere og andre involverede.

Ud over, hvor hurtigt afhjælpningen virker, rejser der sig et spørgsmål om dens robusthed. Fysisk robusthed af løsninger, som baserer sig på indkapsling af PCB-kilderne, afhænger af, om indkapslingen forbliver intakt. Der er ikke dokumenteret erfaring med visse løsningers effektivitet på langt sigt, se afsnit 5. Vurdér tiltagets robusthed i forhold til bygningens funktion, brugeradfærd og ønsker til bygningens fleksibilitet ved funktionsskift.

2.5 Valg af afhjælpningsmetode

Anvisningen kan ikke give universelle retningslinjer for, hvordan den ’rigtige løsning’ ser ud.

Valg af metode bør baseres på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved mulige løsninger set i bygherre- og brugerperspektiv. Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret i forbindelse med skitsering af forslag til afhjælpning, se afsnit 2.4, Vurdering af skitseforslag. Metoder til fjernelse og afrensning af PCB samt andre metoder til forbedring af indeluften er gennemgået i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder.

Bygherre må i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet, se afsnit 3.2.3, Affald med PCB.

På baggrund af en samlet vurdering må ejer beslutte, hvilken afhjælpning der skal gennemføres, eller om bygningen skal rives ned.

2.6 Udbud

Når bygherren har indkredset en løsning, der på skitseniveau tager stilling til afhjælpningstiltag og tidsplan, udarbejdes et projektudkast. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. Overvej en faseopdeling af projektet, som kan løse de akutte problemer og samtidig give bygherre mulighed for at sprede udgiften over en længere årrække. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt.

På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud. Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i afhjælpningsløsningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte renoveringsstrategi.

Det bør fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til udførelsen vedrørende:

Arbejdsmiljø.
Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald.
Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø, herunder også emissioner til luften.
Afskærmning i forhold til andre lokaler og bygninger som fortsat er i brug, herunder begrænsning af støj- og støvgener.
Adgangsveje til byggeplads.
Adgangsveje til eksisterende lokaler og bygninger, der er i brug under arbejdets udførelse.
Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ.
Slutrengøring inden bygningen tages i brug på ny.

Det kan være hensigtsmæssigt at angive de målte PCB-koncentrationer i indeluften, så det er muligt at sammenligne dem med målinger undervejs i renoveringsforløbet.

2.7 Projektering og udførelse

Bygherre bør lave en plan for genhusning af brugerne. Planen kan med fordel indgå i kommunikationsplanen og bør gøres til genstand for dialog med brugerne for at sikre en praktisk og brugbar løsning.

Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af PCB-afhjælpningen. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Inden afhjælpningen påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en anmeldelse til kommunalbestyrelsen (Miljøministeriet, 2012), se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015).

Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljø, risiko for spredning af PCB til det ydre miljø, brugere i tilstødende lokaler eller bygninger og en rationel arbejdsproces. Dette er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø.

2.8 Kontrol og dokumentation

De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen. Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres og anmeldes, hvilke typer og mængder PCB-kontamineret byggemateriale, der er farligt affald, deponeringsegnet eller forbrændingsegnet affald og affald til nyttiggørelse, hvor PCB er udsorteret fra de materialer, der skal nyttiggøres, se afsnit 7.4, Klassificering af affald.

Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler og tekniske hjælpemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens regler overholdes, se afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering.

Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Den projekterende skal bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCB-renoverede bygning. Denne dokumentation bør indgå i den samlede tekniske dokumentation for bygningen.

Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve renoveringsarbejdet. Selv meget små mængder fugemasse, der er efterladt på kanter af betonelementer eller trådt ud over gulvet, kan være ødelæggende for den samlede indsats, da resterne kan genkontaminere bygningen.

2.8.1 Efter afhjælpning

PCB-koncentrationen i indeluften bør måles, inden den renoverede bygning tages i brug. Målingerne udgør en del af et opfølgende måleprogram, der bør iværksættes samtidigt med ibrugtagningen. Målingerne kan stå på i årevis og bør fortsætte, indtil PCB-koncentrationen i indeluften er stabil og på et acceptabelt niveau. Med udgangspunkt i målingerne vil det være muligt at afklare behovet for fx øget ventilation og/eller rengøringshyppighed i en periode efter ibrugtagning.

Bygherre skal bl.a. sikre, at der udarbejdes en journal, som indeholder en liste over særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder i bygningen, hvilket har stor relevans, hvis de PCB-holdige materialer ikke fjernes. Den projekterende har bl.a. pligt til at beskrive forhold, der har betydning for brug, vedligehold og reparation af bygningen fremover, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Disse journaler og beskrivelser bør indgå i den dokumentation, der anvendes ved daglig drift og fremtidig brug af bygningen.

Ved modifikation af kilder, fx ved udbagning, vil tilbageværende PCB over længere tid kunne bevæge sig ud til overfladen igen og fordampe. Vurdér PCB-koncentrationen og dermed fordampningspotentialet, og kontrollér afhjælpningens virkning efter en årrække.

2.9 Kommunikation med brugere og andre involverede

Der er løbende behov for information og kommunikation mellem de involverede parter, herunder bygherre, sagkyndig og brugere af bygningen.

Brugerne bør holdes informeret gennem alle projektets faser. Information er grundlaget for at undgå mytedannelse, inddrage brugerne aktivt og etablere en konstruktiv dialog om genhusning og løsning af praktiske problemer, som udspringer af afhjælpningen. Ansatte bør føle sig trygge ved at opholde sig på deres arbejdsplads, både af hensyn til et godt psykisk arbejdsmiljø, og af hensyn til afvikling af arbejdsopgaverne. Det bør altid stå klart for brugerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har supplerende spørgsmål.

Ud over at informere brugerne under fællesmøder, kan der udpeges en eksisterende repræsentativ gruppe eller en person, der får informationer på detaljeret niveau og fungerer som mellemled til brugerne. En sådan løsning vil være hensigtsmæssig ved større projekter, der strækker sig over et længere tidsrum. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Der kan være behov for at informere naboer og andre i området.

Tilsynscenteret i den pågældende region og/eller involverede konsulentfirmaer kan evt. deltage i informationsmøder. Forældre til børn i en institution eller skole skal vide, at de under hele forløbet får relevant information om afhjælpningen fra driftsherren, dvs. oftest kommunen. De skal også vide, at der foregår en stadig kontrol og vurdering af, hvorvidt ophold i lokalerne er sundhedsmæssigt forsvarligt. Transparens er et nøgleord i denne sammenhæng.

Retningslinjer for brugeradfærd kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx indkapsling eller ændring af ventilationsforhold. Her kan det være relevant at afholde møder mellem bygningsbrugere og rådgivere, hvor løsningen og dens forudsætninger forklares i detaljer. Retningslinjerne bør udgives i en skriftlig form, som er målrettet brugerne.

Retningslinjer for drift kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx ændring af ventilationssystemet. Disse bør beskrives i en form, der er målrettet bygningens driftspersonale. Opbevar retningslinjerne for brugere og driftspersonale sammen med øvrige beskrivelser af bygningens drift- og vedligehold.