3. Renovering

Dette afsnit tager udgangspunkt i en renovering, der er omfattet af affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering. Renoveringen omfatter ikke nødvendigvis afhjælpning af et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, se afsnit 2, Afhjælpning.

Afsnittet beskriver, hvordan renoveringen forløber set fra bygherrens synsvinkel. De grundlæggende planlægningstrin rækker fra et tidligt stadie, hvor mistanke om, at bygningen indeholder PCB, er bekræftet og frem til gennemførelsen af renoveringen. Processen er beskrevet som et typisk forløb med en række faser, men andre forløb findes.

Kravene i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012), herunder screening, kortlægning og anmeldelse af affald er beskrevet i SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

Renovering af bygninger med PCB genererer affald, der skal sorteres og klassificeres. PCB-holdigt affald skal udsorteres fra det byggeaffald, der kan nyttiggøres. Udsortering af PCB-holdige materialer vil ofte ske før eller i forbindelse med, at byggematerialer og konstruktioner fjernes. Hvordan denne renoveringsproces forløber beror blandt andet på:

mængden af PCB i byggematerialerne
de PCB-forurenede materialers placering
bygningens type, stand og funktion.

Metoder til fjernelse af PCB er beskrevet i afsnit 5.1, Fysisk fjernelse. En renovering kan også omfatte andre afhjælpningstiltag end fysisk fjernelse, se afsnit 2.2, Afhjælpningsprincipper og afsnit 5.

Omkostningerne til at udsortere PCB fra byggeaffaldet skal ses i forhold til bygningens finansieringsforhold, fremtidige funktion og levetid. Rives bygningen ned, skal det PCB-holdige affald også udsorteres.

Der er en række særlige hensyn til både arbejdsmiljø og beskyttelse af brugere og ydre miljø, der har indflydelse på, hvordan PCB-holdige materialer fjernes, og hvor meget det koster. Det gælder både de enkelte delaktiviteter og projektet som helhed, bl.a. bortskaffelse af affald.

Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering.

De øvrige aktørers opgaver, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels gældende god skik og brug i branchen, dels Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001).

3.1 Key Elements of the Renovation Process

Tabel 10 sammenholder de typiske faser i en renoveringsproces med de aktiviteter, der er nødvendige, når renoveringen genererer PCB-forurenet affald. De viste faser er et eksempel på en procesbeskrivelse, der er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006).

Identifikation, undersøgelse og vurdering af PCB i bygningen er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015), og denne del af processen indgår i faserne initiering og program.

Tabel 10. Hovedelementer i en renovering, der genererer PCB-forurenet affald.

Faser	PCB-specifikke aktiviteter	PCB-specifikke resultater
Initiering	Building owner: erfarer, at der er mistanke om PCB-holdige materialer på baggrund af opførelsesår eller renoveringsaktiviteter i perioden 1950-1977	Udfyldt screeningsskema
	hyrer sagkyndig
Program	Sagkyndig: gennemfører visuel inspektion samt indledende og opfølgende kortlægninger af PCB i materialer, der skal fraføres bygningen. vurderer problemets omfang og udarbejder mulige renoveringsstrategier og økonomiske overslag. vurderer, hvordan de forurenede materialer eller bygningsdele kan fjernes og undersøger de kommunale retningslinjer for udsortering og klassificering af PCB-holdige materialer.	Kortlægningsrapport(er), der kan vedlægges anmeldelse af byggeaffaldet
	Bygherre: overvejer bygningens plan for vedligehold og renovering, fremtidige funktion, renoveringens påvirkning af bygningsfunktionen og behovet for sikkerhed og eventuelt udarbejdelse af retningslinjer for adfærd for brugere eller ansatte i bygningen. vurderer, om der skal iværksættes undersøgelse af indeluften, se afsnit 2, Afhjælpning og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).
Forslag	Bygherre: træffer principbeslutning om metoder til udsortering på baggrund af bl.a. PCB-problemets omfang, bygningens fremtidige funktion og de estimerede omkostninger.	Principbeslutning
	udarbejder om nødvendigt en plan for genhusning af brugerne.	Genhusningsplan
	Sagkyndig udarbejder projektforslag til renovering.	Projektforslag
	Bygherre godkender projektforslag	Godkendt projektforslag
Projekt	Sagkyndig udarbejder detaljeret projekt for renovering, herunder plan for risikostyring.	Hovedprojekt
Udbud	Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med de særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og ydre miljø.	Udbudsmateriale
Udbud	Bygherre udbyder og vælger entreprenør.	Kontrakt
Udførelses-planlægning	Udførende planlægger renovering i detaljer	Arbejds- og tidsplan
Udførelses-planlægning	Bygherre ansøger om byggetilladelse og anmelder affald til kommunen.	Ansøgning om byggetilladelse og anmeldelse af byggeaffald
Udførelse	Udførende påbegynder renoveringsarbejdet
Udførelse	Bygherre kontrollerer renoveringens udførelse. Ofte vil det være en sagkyndig, der på bygherres vegne fører tilsyn med arbejdet.	Tilsynsdokumentation
Ibrugtagning	Dokumentation om særlige forhold i relation til fremtidige renoverings- eller nedrivningsarbejder og PCB sikres.

3.2 Planlægning

Når der er konstateret PCB i en bygning, der skal renoveres, kan arbejdet generere PCB-holdigt affald. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen under renoveringen, sorteres, klassificeres som farligt affald, deponeringsegnet eller forbrændingsegnet affald og affald til nyttiggørelse og PCB skal udsorteres fra de materialer, der skal nyttiggøres, se afsnit 3.2.3, Affald med PCB og afsnit 7, Affaldshåndtering.

Følgende bør derfor overvejes:

Opfølgende kortlægning af PCB-forureningen af bygningen, der bla. omfatter omfang og typer af forurening
Renoveringsmetoder til fysisk fjernelse, modificering eller indkapsling af PCB
Håndtering af affald
Overslag over omkostninger.

Forekomsten af PCB giver også anledning til at overveje, hvorvidt der er behov for at undersøge, om bygningen har et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, og om renoveringsarbejdet kan medføre et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften.

Er der fx indvendige fuger med højt PCB-indhold, vil der med stor sandsynlighed også være et problem med PCB i indeluften, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1 PCB’s egenskaber og anvendelse (Andersen, 2015). Udvendige PCB-holdige fuger vil kunne komplicere udvendig efterisolering, idet fugerne vil komme til at ligge inden for den nye klimaskærm og den nye isolering. Dermed kan de måske give anledning til indsivning af PCB til indeluften. Desuden kan materialerne blive forurenet af PCB, og dermed vanskeliggøres en senere renovering eller nedrivning.

Ved etablering af nyt ventilationssystem bør man være opmærksom på eventuelle trykændringer, og om dette kan påvirke kilder og indeluft, se også afsnit 5.6, Ventilation.

Ønsker man at inddække altaner i byggeri med udvendige PCB-holdige fuger, bør man vurdere konsekvensen af ændrede luftstrømninger, både for at undgå indtrængning af PCB til indeklimaet og mulig forurening af materialer.

Fjernelse af PCB og håndtering af affald med PCB bør betragtes som en integreret del af fjernelse og håndtering af eventuelle andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Bygherre bør derfor foretage en screening og om relevant en opfølgende kortlægning af andre problematiske stoffer, fx bly og asbest. Screeningen kan tage udgangspunkt i opførelsestidspunkt, renoveringshistorik og materialevalg.

3.2.1 Kortlægning

I forbindelse med en renoveringsopgave er der udført en screening og kortlægning af hele eller dele af den bygning, der skal renoveres. Bygherre er forpligtet til dette ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012). Dette er beskrevet i afsnit 7, Affaldshåndtering og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015).

Når den indledende kortlægning med kemisk analyse af PCB i materialeprøver bekræfter mistanke om PCB-forurening, følges der op med yderligere kortlægning, der kan danne overblik over forureningens omfang. Kortlægningen vil tage udgangspunkt i de byggematerialer, der udgør de primære kilder til forurening med PCB og de sekundære og tertiære kilder, der er relevante for den pågældende renovering. Det kunne fx være renovering af vådrum i et ejendomskompleks, hvor byggematerialer med potentielt indhold af PCB, der kan være anvendt i vådrum, vil være i fokus, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015). Der skal være overblik over, hvilke PCB-forurenede materialer, der skal fraføres bygningen, så affaldshåndteringen sker korrekt, se afsnit 3.2.3, Affald med PCB.

Hvis der under den visuelle gennemgang i forbindelse med kortlægningen findes armaturer til lysstofrør, der kan indeholde PCB-holdige kondensatorer, anbefales det at fjerne kondensatorerne eller skabe vished for, at de ikke indeholder PCB. Miljøstyrelsen anbefaler, at man skifter kondensatorer eller armaturer med PCB (Miljøstyrelsen, 2015), fordi de kan lække PCB. Ligeledes anbefaler Miljøstyrelsen (2015), at armaturer til lysstofrør fra perioden 1950-1986 ikke opbevares eller genbruges, uden at det er undersøgt, hvorvidt armaturet indeholder PCB-holdige kondensatorer.

Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer (Miljøstyrelsen, 2015). Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.2.4 PCB i kondensatorer (Andersen, 2015).

Hvis kontrakter er indgået på basis af AB92 (Transport- og Bygningsministeriet, 1992), skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser, fx forureninger. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger, kan det føre til, at bygherre må betale for ekstraarbejde til entreprenøren. PCB vurderes at være en betydende risiko, der kan have store økonomiske konsekvenser for gennemførelse af en nedrivning.

3.2.2 Strategi for renovering af bygninger med PCB

Der skal overvejes metoder til at fjerne de PCB-forurenede materialer og der skal overvejes metoder til udsortering af PCB fra det generede affald, der skal nyttiggøres. Valgene indebærer overvejelser i relation til arbejdsmiljø og beskyttelse af bygningsbrugere og det ydre miljø.

Vurderingen af metoder til fjernelse af PCB-holdige materialer inkluderer grove overslag over:

omkostninger forbundet med hver af de skitserede renoveringsstrategier inkl. en opfølgende kortlægning i relation til materialer, der skal fraføres bygningen
tidsforbrug ved realisering af de skitserede renoveringsstrategier.
implikationer for bygningens brugere, herunder en vurdering af, hvilke dele af bygningen, der skal rømmes og hvor længe.

Til skitseringen af relevante strategier for fjernelse af PCB-holdige materialer og økonomiske overslag, bør vurderingen forholde sig til de bygningstekniske forhold, og hvor i bygningen, der er PCB, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015). Afhængigt af den enkelte sag, kan det bl.a. være relevant at være opmærksom på følgende faktorer:

Er der tunge eller lette facadekonstruktioner?
Er dele af PCB-kilderne gemt bag paneler, afdækninger, skillevægge eller gulv?
Hvilke loftstyper og gulve er der, og lader de sig let fjerne?
Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt?
Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCB-kilder – er det træ, tegl eller beton?
Hvor mange meter fuge skal fjernes?
Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres?
Hvor store overfladearealer skal afrenses?
Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes?
Er der armaturer til lysstofrør med kondensatorer, der kan indeholde PCB?
Hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-holdige affald?

Når man fjerner PCB-holdige byggematerialer, vil renoveringsarbejdet også oftest komme til at omfatte andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Metodevalget bliver derfor betinget af en række forhold, herunder:

Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader
Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer mv.
Fjernelse af fliser, belægninger mv.
Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden mv.
Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer
Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, og brokker fra håndhugning
Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet
Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse.

Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at højtryksblæsning kun kan rense i begrænset dybde, mens rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele.

Endvidere skal man være opmærksom på:

at ophobning af affaldsprodukter ved fjernelse af PCB i en etageejendom kan foranledige kritisk belastning af konstruktionen
at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for de statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden fjernelse.

3.2.3 Affald med PCB

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen sorteres, klassificeres, og PCB skal udsorteres fra de materialer, der kan nyttiggøres. Både private og affaldsproducerende virksomheder har pligt til at udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder, se afsnit 7.3, Sortering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald.

Materialerne klassificeres på baggrund af de målte PCB-koncentrationer og i henhold til kommunens anvisninger for bortskaffelse. Det er kommunen, der afgør, hvorvidt affaldet er farligt affald, egnet til materialenyttiggørelse, forbrændingsegnet affald eller deponeringsegnet affald, se også afsnit 7.4, Klassificering af affald.

I samråd med kommunen må bygherre i starten af processen vurdere, hvilke materialer, der skal renses for PCB, og hvilken teknik, der skal anvendes til at fjerne eller afrense materialerne. Når affaldet er klassificeret, skal vægten af byggematerialerne i hver klasse skønnes. Dette indgår som en del af anmeldelsen af affaldet til kommunen, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Farligt affald med et PCB-indhold større end 50 mg/kg anmeldes særskilt, se afsnit 7, Affaldshåndtering.

Det kan kræve mange ressourcer og være kompliceret at skille fx PCB-holdig maling fra de materialer, der er malet. Det gælder uanset, om den PCB-holdige maling er primær, sekundær eller tertiær kilde. Hensyn til arbejdsmiljø og beskyttelse af det ydre miljø kan have indflydelse på valgene. Metoder til fysisk fjernelse af PCB-holdige materialer er beskrevet i afsnit 5.1, Fysisk fjernelse.

3.2.4 Økonomiske overslag

Vurderingen af metoder til fjernelse af PCB inkluderer grove overslag over:

omkostninger forbundet med hver af de skitserede strategier for fjernelse af PCB, inkl. en fuldstændig kortlægning i relation til materialer, der skal fraføres bygningen
tidsforbrug ved realisering af de skitserede strategier for PCB-håndtering
implikationer for bygningernes brugere, herunder en vurdering af, hvilke dele af bygningen, der skal rømmes og hvor længe.

Der udarbejdes grove overslag over omkostninger forbundet med hver af de skitserede renoveringsstrategier.

Følgende faktorer kan have økonomiske konsekvenser ved fjernelse af PCB-holdigt materiale og affaldshåndteringen:

omkostninger forbundet med udsortering, inkl. sikring af arbejdsmiljø
skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer
tidsforbrug ved udsortering
implikationer for eventuelle bygningsbrugere
særlige hensyn til naboer og det omgivne miljø.

Desuden vurderes, hvor store omkostninger der er forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-forurenede affald.

3.2.5 Erfaringspriser

Der er indsamlet erfaringspriser fra en række danske cases fra 2010 til 2013 om håndtering af PCB i bygninger (Grontmij & COWI, 2014). Der er indhentet oplysninger fra nedrivninger, renoveringer eller ombygninger samt sager, hvor for høje koncentrationer af PCB i indeluften er afhjulpet. Erfaringspriserne er som udgangspunkt med alle entreprenøromkostninger forbundet med fjernelse af den PCB-holdige bygningsdel eller gennemførelse af projektet, herunder bortskaffelse af PCB-holdigt affald, arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, rengøring mv. De indhentede erfaringspriser indeholder også udgifter til reetablering af bygningsdele, fx isætning af nye vinduer og døre, som del af afhjælpningen.

Konkrete arbejdsprocesser

Der er indhentet oplysninger om en række konkrete arbejdsprocesser, herunder fjernelse af fuger, murværk/beton, vinduer/døre, gulvbelægning, maling og tapet samt indkapsling med silikatspærre. Der er stor spredning mellem enhedspriserne for de enkelte arbejdsprocesser. For de fleste arbejdsprocesser er der en god sammenhæng mellem enhedspris og mængde, men det vurderes, at også andre forhold kan have stor indflydelse på enhedsprisen. Det er forhold som udbudsform, projektets type og størrelse, mængde og forekomst af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Dertil kommer de fysiske forhold, tilgængeligheden til arbejdsstedet, kvaliteten af bygherrens forberedende arbejde, herunder udarbejdelse af forundersøgelser og udbudsmateriale samt hensyn til brugere af bygningen, hvis denne ikke rømmes under arbejdet (Grontmij & COWI, 2014).

Der findes eksempler på tilbudspriser for fræsning, sandblæsning eller stål re-jet til afrensning af PCB-holdig maling på beton. Der var store variationer i både pris og affaldsmængde (Olsen & Olesen, 2015).

3.2.6 Risikostyring

Under planlægning af renovering af en bygning med PCB bør bl.a. følgende risici vurderes:

Forekomst af betydelige mængder uforudsete PCB-forureninger, fx skjult i konstruktion
Hændelser af betydning for sundhed og sikkerhed for såvel personale på arbejdspladsen som beboere i og omkring bygningen
Kritiske forsinkelser i tidsplanen
Ekstraordinære omkostninger af enhver art, som er kritiske for budgettet.

Det anbefales, at der udarbejdes en liste over mulige kritiske hændelser med en vurdering af sandsynlighed for, at de enkelte hændelser indtræffer og konsekvenserne heraf.

Listen med kritiske hændelser bør også indeholde en kort plan for, hvordan hændelserne og deres virkning kan imødegås. Se Introduktion til Risikostyring i Byggeriet – erfaringer og anbefalinger (Falk, 2006).

3.3 Vurdering af skitseforslag

En renovering af en bygning med PCB kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren må systematisk vurdere, hvordan renoveringen spiller sammen med de planer, som ejer i øvrigt har for ejendommen. Flere forhold bør vurderes:

Den langsigtede plan for bygningen. Renoveringen vurderes på baggrund af de vedligeholdelsesplaner og renoveringsplaner, der er knyttet til bygningen, herunder dens energiperformance.
Bygningens funktioner i forhold til nuværende og fremtidige anvendelser. Er der tale om en institution, må det vurderes, hvorvidt bygningen med sin nuværende indretning og planløsning lever op til morgendagens krav til aktiviteter. Er det en skole, kan det fx dreje sig om indretning af faglokaler, grupperum, indskolingsafdeling, placering af SFO mv.
Renoveringens eventuelle påvirkning af bygningsfunktionen. Betyder renoveringen, at bygningen må tages ud af naturlig drift i en kortere eller længere periode? Ansatte og andre brugeres tidsforbrug skal tages i betragtning. Alle renoveringsløsninger vil give driftstab, og de bør indgå som en del af beslutningsgrundlaget.

3.4 Valg af renoveringsmetode

Anvisningen kan ikke give universelle retningslinjer for, hvordan den ’rigtige løsning’ ser ud. Bygherre må foretage en afvejning, der afhænger af den konkrete situation. I relation til affaldshåndteringen må bygherre i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet.

Bygherre bør basere sit valg af metode på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved mulige løsninger. I denne forbindelse er det også vigtigt at tage højde for bygningsbrugernes perspektiv.

Renoveringsarbejdet omfatter sædvanligvis ikke alene PCB, men også andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Ud over den fysiske fjernelse af fx PCB-forurenede fuger og tilhørende sekundære forureninger, skal der tages stilling til behov for afrensning af overfladeforurenede materialer som fx maling på vægge, der skal fraføres bygningen. Metodevalget er betinget af en række forhold, herunder:

Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader
Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer mv.
Fjernelse af fliser, belægninger mv.
Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden mv.
Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer
Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, og brokker fra håndhugning
Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet
Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse.

Endvidere skal man være opmærksom på:

at ophobning af affaldsprodukter ved fjernelse af PCB i en etageejendom kan foranledige kritisk belastning af konstruktionen
at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for de statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden fjernelse.

Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret i forbindelse med vurdering af punkter i afsnit 3.3, Vurdering af skitseforslag. Metoder til fjernelse og afrensning af PCB er gennemgået i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder, hvor også andre afhjælpningsmetoder er beskrevet. Renoveringsløsningen kan indebære løsninger, der ikke nødvendigvis fjerner PCB-holdige materialer og hvor en indkapsling kan være ønskelig.

På baggrund af en samlet vurdering må ejer beslutte, hvilken renoveringsstrategi der skal gennemføres, eller om omkostningerne set i forhold til bygningens fremtidige funktioner giver anledning til overvejelser om, at bygningen måske i stedet skal rives ned.

3.5 Udbud

Når bygherren har indkredset en løsning, der på skitseniveau tager stilling til renoveringsløsning og tidsplan, udarbejdes et projektudkast. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. Overvej en faseopdeling af projektet, som kan løse de akutte problemer og samtidig give bygherre mulighed for at sprede udgiften over en længere årrække. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt.

På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud, herunder de særlige forhold vedrørende krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og ydre miljø.

Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i renoveringsløsningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte renoveringsstrategi.

Det bør fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til udførelsen vedrørende:

Arbejdsmiljø.
Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald.
Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø.
Afskærmning i forhold til andre lokaler og bygninger som fortsat er i brug, herunder begrænsning af støj- og støvgener.
Adgangsveje til byggeplads.
Adgangsveje til eksisterende lokaler og bygninger, der er i brug under arbejdets udførelse.
Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ.
Slutrengøring inden bygningen tages i brug på ny.

Krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

3.6 Projektering og udførelse

Et renoveringsprojekt, hvor der indgår håndtering af PCB, projekteres og udføres efter samme principper, som gælder for et hvilket som helst bygge- eller renoveringsprojekt. Bygherre bør selv lave en plan for genhusning af brugerne. Planen kan med fordel indgå i kommunikationsplanen og bør gøres til genstand for dialog med brugerne for at sikre en praktisk og brugbar løsning.

Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af en renovering, hvor der er PCB-holdige materialer. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres. Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljøet, risikoen for spredning af PCB til det ydre miljø, brugere i tilstødende lokaler/bygninger, og en rationel renoveringsproces. Dette er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø.

Inden renoveringen påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en anmeldelse til kommunen (Miljøministeriet, 2012), se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

Udførende påbegynder arbejdet og:

Etablerer arbejdsplads med de fornødne miljøfaciliteter til sortering og opbevaring af affald samt beskyttelsesforanstaltninger i relation til arbejdsmiljø
Kontrollerer PCB-forurenede materialer og områder, bl.a. mht afmærkninger
Fjerner miljøskadelige stoffer, inkl. PCB, og udsorterer PCB-forurenet affald
Gennemfører renovering og fortsætter udsortering af PCB-forurenet affald
Bortskaffer affald i henhold til klassifikation og kommunens anvisninger.

3.7 Kontrol og dokumentation

De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes sagkyndige bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen.

Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres og anmeldes, hvilke typer og mængder PCB-kontamineret byggemateriale, der skal sendes til deponi, destruktion og kontrolleret anvendelse.

Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens regler overholdes, se afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering.

Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Den projekterende skal bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCB-renoverede bygning. Denne dokumentation bør indgå i den samlede tekniske dokumentation for bygningen.

Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve renoveringsarbejdet, både af hensyn til arbejdsmiljøet og for at undgå spredning til omgivelserne.

3.8 Kontrol og dokumentation

Det er vigtigt at holde brugerne informeret igennem alle projektets faser. Information er grundlaget for at undgå mytedannelse, inddrage brugerne aktivt og etablere en konstruktiv dialog om genhusning og løsning af praktiske problemer, som udspringer af renoveringsarbejdet. Ansatte bør føle sig trygge ved at opholde sig på deres arbejdsplads, både af hensyn til et godt psykisk arbejdsmiljø, og af hensyn til afvikling af arbejdsopgaverne. Det bør altid stå klart for brugerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har supplerende spørgsmål.

Ud over at informere brugerne under fællesmøder, kan der udpeges en eksisterende repræsentativ gruppe eller en person, der får informationer på detaljeret niveau og fungerer som mellemled til brugerne. En sådan løsning vil være hensigtsmæssig ved større renoveringer, der strækker sig over et længere tidsrum. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Der kan være behov for at informere naboer og andre i området.

Dokumentation og/eller retningslinjer for drift eller brug af bygningen kan være nødvendige. Er der fjernet primære PCB-kilder, fx udvendig kalfatringsfuger, kan der være sekundære og tertiære kilder, der ikke har været omfattet af renoveringen, men som på et senere tidspunkt vil kræve en håndtering. Der kan også være valg om fx indkapsling af PCB-holdigt materiale. Her kan det være relevant at afholde møder med bygningsbrugerne, hvor løsningen og dens forudsætninger forklares i detaljer. Retningslinjerne bør udgives i en skriftlig form, som er målrettet brugerne.

Dokumentation og/eller retningslinjer bør opbevares sammen med øvrige beskrivelser, der har betydning for bygningens drift- og vedligehold.