7. Affaldshåndtering

Miljøfremmede stoffer i byggeaffald skal identificeres, udsorteres og bortskaffes korrekt. Det gælder uanset om affaldet stammer fra en afhjælpning, renovering eller nedrivning. 

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald klassificeres, håndteres, opbevares og bortskaffes. 

På Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk kan man bl.a. læse, hvem der har ansvaret for, at bygge- og anlægsaffald er sorteret, og hvad kommunerne kan lægge vægt på, når de afgør, om bygge- og anlægsaffald skal klassificeres som farligt affald. 

Affaldsproducerende virksomheder skal altid udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald, se affaldsbekendtgørelsens kapitel 10, § 65, Erhvervsaffald og kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse (Miljøministeriet, 2012). Farligt affald skal altid udsorteres og håndteres særskilt, se affaldsbekendtgørelsens kapitel 11, Særlige regler om farligt affald fra virksomheder (Miljøministeriet, 2012).

Kapitel 13 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) indeholder særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald. Inden renovering eller nedrivning skal bygherren undersøge, om der er risiko for PCB i bygningen eller dele heraf. 

I affaldsbekendtgørelsen bruges ordet ’screening’, og screeningen skal afdække, om der kan være anvendt PCB-holdigt materiale under opførelse eller renovering af en bygning eller et anlæg. Kravet om screening gælder, når man vil renovere eller nedrive bygninger, anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977. Der er dog en bagatelgrænse. Kravet om screening gælder, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m² grundareal af bygning eller anlæg eller frembringer mere end 1 ton affald. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977, er også omfattet, se figur 31. 

 

Figur 31. Skematisk oversigt over affaldsbekendtgørelsens regler for, hvornår en renovering eller nedrivning af bygning eller anlæg, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, og hvorvidt bygherre har pligt til at screene og kortlægge PCB i bygningen eller anlægget. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til 1977, er også omfattet af krav om screening.

De bygningsundersøgelser, der er nødvendige forud for en renovering eller nedrivning, er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Bygningsundersøgelserne tager udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13. Afsnittet beskriver også, hvordan det PCB-holdige byggeaffald anmeldes. 

PCB er blandt de 12 miljøgifte, der går under betegnelsen ”The Dirty Dozen” i Stockholmkonventionen. De forpligtelser, der følger af konventionen er samlet i POP-forordningen (Europarådet, 2004). Forordningen fastlægger overordnet, hvordan PCB-holdigt affald skal håndteres i EU. 

Udgangspunktet i POP-forordningen er, at PCB-holdigt affald skal frasorteres andet affald og herefter destrueres. Hvis PCB-koncentrationen i affaldet er under 50 mg/kg er der dog mulighed for, at affaldet kan deponeres eller nyttiggøres i overensstemmelse med gældende regler.

Der er PCB-holdigt byggeaffald med så lavt indhold af PCB, at det kan betragtes som uforurenet. Desuden er der forurenet byggeaffald, der indeholder små mængder PCB, men stadig kan nyttiggøres under visse omstændigheder. Denne type affald reguleres af POP-forordningen (Europarådet, 2004) samt Restproduktbekendtgørelsen (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016b) og Miljøbeskyttelsesloven (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016a). Håndtering af det PCB-holdige affald, der ikke kan nyttiggøres, reguleres af POP-forordningen og Deponeringsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2013).

Borgere og virksomheder kan få at vide, hvordan de skal håndtere PCB-holdigt affald ved at henvende sig til kommunens tekniske forvaltning. Kommunen anviser, hvordan det PCB-holdige affald, der ikke kan anvendes, skal håndteres (Miljøstyrelsen, 2011). 

PCB-holdige byggematerialer identificeres ved at undersøge bygningen systematisk, tage prøver og sende dem til kemisk analyse. PCB-holdig fugemasse kan forholdsvis nemt sorteres fra det øvrige affald, mens det er mere kompliceret at udsortere sekundært og tertiært forurenede materialer som fx beton.

Undersøgelse af PCB i byggematerialer er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer (Andersen, 2015). Byggematerialer, der kan være tilsat PCB, findes i tabel 17 i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.2 Byggevarer, der kan indeholde PCB (Andersen, 2015). De sekundært og tertiært forurenede materialer er også beskrevet. 

PCB-koncentrationen i bl.a. bygge- og anlægsaffald skal bestemmes efter retningslinjerne i DS/EN 15308 (Dansk Standard, 2008). Ifølge standarden analyseres der for de syv indikatorkongener (PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-118, PCB-138, PCB-153 og PCB-180), hvor summen udgør PCB sum7, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.1 De kommercielle PCB-produkter (Andersen, 2015) og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.2 Analysepakke (Andersen, 2015). 

Som udgangspunkt ganges PCB sum7 med en korrektionsfaktor på 5 for at bestemme det samlede PCB-indhold (PCB-total) i prøven. Det er den samlede koncentration af PCB, der benyttes til at vurdere, om affaldet fx er farligt affald. 

Kan analysen identificere den oprindelige produkttype med PCB, kan korrektionsfaktoren for den pågældende produkttype anvendes, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.1 De kommercielle PCB-produkter (Andersen, 2015) og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.2 Analysepakke (Andersen, 2015). Denne mere præcise bestemmelse af PCB-indholdet kan eksempelvis være aktuel, hvis analyseresultatet ligger tæt på 50 mg/kg, der er værdien for farligt affald (Miljøstyrelsen, 2011). Københavns Kommune har angivet PCB-koncentrationer for både PCB-total og PCB sum7, hvorunder materialet kan betragtes som uforurenet (Københavns Kommune, 2012).

Dette afsnit beskriver privates og affaldsproducerende virksomheders pligt til at sortere bygge- og anlægsaffald. Hvis en håndværker eller entreprenør efter aftale bortskaffer PCB-holdigt byggeaffald fra husholdninger, betragtes det ikke længere som husholdningsaffald, men som erhvervsaffald (www.pcb-guiden.dk). Erhvervsaffald er affald, herunder bygge- og anlægsaffald, som er frembragt af virksomheder (Miljøministeriet, 2012).

Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 65, stk.1 skal affaldsproducerende virksomheder altid udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald. Affaldsproducerende virksomheder skal derudover kildesortere den del af deres erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse, se affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Bekendtgørelsens § 65, stk. 2 kræver, at bygge- og anlægsaffald skal sorteres på stedet, hvis den samlede affaldsmængde er over 1 ton. I givet fald skal affaldet sorteres i en række fraktioner, bl.a. uglaseret tegl, beton, jern og metal samt gips. 

Når de affaldsproducerende virksomheder sorterer deres bygge- og anlægsaffald til videre anvendelse, skal de sikre, at alt andet end mørtel og armeringsjern er frasorteret, se § 65, stk. 4 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Det betyder bl.a., at PCB-holdig fugemasse og andet PCB-holdigt materiale skal identificeres og frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011, Miljøministeriet, 2012). 

Der er regler for genanvendelse eller genbrug af termoruder, se § 65, stk. 3 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Termoruder med PCB-holdig kantforsegling eller rester af PCB-holdigt isætningsmaterialer skal frasorteres og destrueres eller deponeres (Miljøstyrelsen, 2011; Miljøministeriet, 2012). Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder (Miljøstyrelsen, 2014).

Ifølge affaldsbekendtgørelsen § 65, stk. 5 fremgår, at sortering af affaldet på stedet kan undlades, hvis den samlede affaldsmængde fra bygge- og anlægsarbejdet ikke overstiger 1 ton. Kommunalbestyrelsen anviser i givet fald affaldet til sortering. Den affaldsproducerende virksomhed kan vælge at sende den del af det usorterede bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, videre til sortering i fraktioner på et sorteringsanlæg. Sorteringsanlægget skal være registreret i ’affaldsregistret’ som ’indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg’, se § 65, stk. 5 og stk. 6 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Uanset disse undtagelser skal den affaldsproducerende virksomhed sikre, at PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald identificeres og frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011; Miljøministeriet 2012). Termoruder skal ligeledes frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011; Miljøministeriet 2012). 

Private har pligt til at aflevere PCB-holdigt byggeaffald på kommunens genbrugsplads, se også www.pcb-guiden.dk. Ifølge § 35 i affaldsbekendtgørelsen skal kommunen etablere en ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver husholdningerne mulighed for at sortere i overensstemmelse med kravene til sortering, der gælder for de affaldsproducerende virksomheder, se afsnit 7.3.1, Affaldsproducerende virksomheder. Det betyder, at private skal udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder. 

Det er den affaldsproducerende virksomhed, der har ansvaret for at sikre, at PCB-holdigt affald frasorteres og håndteres korrekt i forbindelse med nedrivning eller renovering af bygninger. Den affaldsproducerende virksomhed er i denne sammenhæng bygherren eller, hvis det fremgår som en del af entreprisen, den udførende, der påtager sig ansvaret for at håndtere affaldet (Miljøstyrelsen, 2011). 

Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes (Miljøstyrelsen, 2011). 

Ifølge § 4 i affaldsbekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen, der afgør, om et stof eller en genstand er affald (Miljøministeriet, 2012). Kommunalbestyrelsen afgør endvidere, hvorvidt affald er farligt affald, emballageaffald, affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændingsegnet affald eller deponeringsegnet affald.

PCB-holdigt affald med en koncentration på 50 mg PCB/kg eller mere er farligt affald, mens affald med koncentrationer under 50 mg PCB/kg er ikke-farligt. Klassificering og håndtering af PCB-holdigt affald er nærmere beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.5.4 Klassificering af affald (Andersen 2015). Tabel 14 i SBi-anvisning 241 viser, hvordan erhvervsbyggeaffaldet defineres ud fra PCB-koncentrationen i affaldet, og hvordan det PCB-holdige affald skal håndteres. Tabellen indeholder bl.a. specifikke retningslinjer for deponering af PCB-holdigt affald. Se også www.pcb-guiden.dk. 

Affald med et indhold på 50 mg PCB/kg eller mere betragtes som farligt affald i Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor (Miljøministeriet, 1998). 

Ifølge § 70 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) skal virksomheder, der frembringer farligt affald (bortset fra eksplosivt affald), anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal omfatte oplysninger om affaldstype (EAK-kode), mængden af affald, emballering samt affaldets sammensætning og egenskaber. Ifølge § 74 i affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder, der frembringer farligt affald, sikre, at affaldet er forsvarligt emballeret i forhold til affaldets sammensætning, mængde, vægt, volumen mv.

Affaldsbekendtgørelsens § 73 angiver, at virksomheder, som frembringer eller håndterer farligt affald, skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald. Det gælder, hvis der ikke er givet tilladelse hertil i medfør af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Koncentrationen af PCB i affaldet afgør, om det er muligt at anvende bygge- og anlægsaffald med PCB til fx opfyldning. Hvis indholdet af PCB i bygge- og anlægsaffald er så lavt, at det må betegnes som ’uforurenet’, kan det anvendes frit efter reglerne om uforurenet bygge- og anlægsaffald i restproduktbekendtgørelsens § 12 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016b). 

Der træder en ny restproduktbekendtgørelse i kraft 1. januar 2017 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016b). Her har Miljøstyrelsen fastsat en grænseværdi for anvendelse af let forurenet PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer i bygge- og anlægsarbejder. Grænseværdien er fastsat til maksimalt 2,0 mg PCB-total/kg før nedrivning (målt ved kilden og i overfladen det sted, hvor koncentrationen vurderes at være højest). Der er tale om en såkaldt ’betinget anvendelse’. Det betyder, at affaldet kan anvendes som erstatning for primære råstoffer uden myndighedernes tilladelse, såfremt visse betingelser overholdes. Bl.a. må affaldets indhold af PCB ikke overstige grænseværdien på 2,0 mg PCB-total/kg inden nedrivning og efter en eventuel afrensning. Ifølge Miljøstyrelsen betyder den nye bekendtgørelse (§ 13), at kommunen fremover ikke kan give en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller en miljøgodkendelse efter § 33 til at anvende bygge- og anlægsaffald med et indhold af PCB, der overstiger grænseværdien på de 2,0 mg PCB-total/kg, til bygge- og anlægsarbejder. 

Myndighederne arbejder på at fastsætte en nationalt gældende grænseværdi for, hvornår indholdet af PCB i bygge- og anlægsaffald er så lavt, at affaldet kan betragtes som uforurenet og dermed egnet til genanvendelse eller til forberedelse til genbrug. Indtil den nationale grænseværdi er fastsat, henviser Miljøstyrelsen til Københavns Kommunes PCB-vejledning (www.pcb-guiden.dk). Københavns Kommune har fastsat en vejledende grænse på 0,1 mg PCB-total pr. kg (0,1 ppm), svarende til 0,02 mg PCB sum7 pr. kg (0,02 ppm) (Københavns Kommune, 2012). 

Det er den bygherre, som anvender affaldet, der har ansvaret for, at det er sorteret og uforurenet, mens det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes. Det er også kommunerne, der vurderer, om affaldet er uforurenet (Miljøstyrelsen, 2011). 

Kondensatorer fra bl.a. lysarmaturer, kan indeholde PCB. Som hovedregel har producenterne pligt til at tage elektrisk og elektronisk udstyr tilbage fra virksomheder, hvis det er købt efter 1. april 2006. Kommunen skal etablere en indsamlingsordning for husholdninger, så husholdningerne kan aflevere til kommunen og producenter, uanset hvornår udstyret er erhvervet. I praksis foregår det ofte ved, at hele armaturet indleveres til en godkendt virksomhed, der udtager og bortskaffer kondensatoren.

Kondensatorer med PCB skal håndteres, så udslip undgås, og kondensatorerne skal afleveres til virksomheder, der er godkendt til at håndtere PCB-holdigt affald. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer (Miljøstyrelsen, 2015).

Byggepladsen skal indrettes til affaldssortering. Affald, der indeholder PCB skal opsamles øjeblikkeligt og opbevares i lukkede beholdere, så fordampning begrænses og spredning af støv og udvaskning undgås. Det forhindrer også, at PCB-holdigt affald sammenblandes med andet affald. Lukkede beholdere kan være spande med låg, spændelågsfade eller containere. Affaldet bortskaffes i henhold til de kommunale retningslinjer for PCB-holdige materialer (Miljøstyrelsen, 2011). 

Tabel 16. Emballering af forskellige typer PCB-holdigt affald. 

PCB-holdigt affald bør så vidt muligt opbevares uden for bygninger, der er i drift under renoveringen, eller hvor der færdes folk uden værnemidler (Dansk Asbestforening, 2010).

Containere og beholdere til opbevaring af PCB-holdigt byggeaffald med koncentrationer over 50 mg/kg (farligt affald), mærkes med EAK-kode 17 09 02. Denne type affald omfatter bygnings- og nedrivningsaffald, der indeholder PCB, fx PCB-holdige fugemasser, PCB-holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer. 

Affald med en PCB-koncentration under 50 mg/kg mærkes med EAK-kode 17 09 04, der omfatter blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald mærket med EAK-kode 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 03. 

Tabel 17 viser, hvad disse EAK-koder betyder. 

Tabel 17. EAK-koders betydning (Miljøministeriet, 2012).

Selvom det PCB-holdige affald indeholder mindre end 50 mg/kg, bør containere og beholdere også mærkes som PCB-holdige for at sikre korrekt håndtering og undgå sammenblanding med affald, der ikke indeholder PCB. Af praktiske årsager bør containere og beholdere også mærkes med type af affald, fx fugerester eller termoruder, så der ikke opstår tvivl om, hvilken container eller beholder man skal kassere affald i.

Ikke-farligt affald (PCB-koncentration under 50 mg/kg) bør destrueres på et anlæg, der er godkendt til destruktion af PCB-holdigt affald, men kan deponeres, hvis det er svært at håndtere, fx beton, se tabel 14 i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.5.4 Klassificering af affald (Andersen, 2015). Det er Miljøstyrelsens vurdering, at deponering af PCB-holdigt affald bør ske på følgende måde, forudsat at alle deponeringsbekendtgørelsens øvrige betingelser også er opfyldt:

Affald med PCB skal mærkes med kræftrisiko, se bilag 3 i Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (Beskæftigelsesministeriet, 2015). Beholdere med PCB-holdigt affald, der ikke allerede er mærket med hensyn til kræftrisiko, skal derfor være forsynet med en etiket med følgende tekst: ’Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko’. Krav til udformning og placering af etiket fremgår af bilag 3 i bekendtgørelsen (Beskæftigelsesministeriet, 2015).

Transporten skal varetages af en registreret transportør eller indsamler. De findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.affaldsregister.mst.dk.

Værktøj og udstyr, fx klinger til knive og save, støvsugerposer og filtre benyttet under arbejdet, opfattes som PCB-holdige og håndteres efter gældende regler og bortskaffes som PCB-holdigt affald (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010).

Man skal være opmærksom på andre forureningskilder, fx bly eller asbest.

PCB-holdigt affald skal som hovedregel enten deponeres eller destrueres (Miljøstyrelsen, 2011). Erhvervsbyggeaffald defineres ud fra PCB-koncentrationen i affaldet, se tabel 14 i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.5.4 Klassificering af affald (Andersen, 2015). Tabellen indeholder bl.a. specifikke retningslinjer for deponering af PCB-holdigt affald. Se også www.pcb-guiden.dk. 

Kommunen anviser, hvordan det PCB-holdige affald skal håndteres (Miljøstyrelsen, 2011). Der er flere godkendte forbrændingsanlæg til destruktion af PCB: EKOKEM (www.ekokem.com/dk) og SWS Special Waste Systems a/s (http://www.sws.dk/). Sidstnævnte behandler dog kun brændbart, farligt PCB-holdigt bygningsaffald.