Bilag A. Erfaringer med udbagning

I Danmark er der anvendt udbagning som afhjælpningsmetode i fire cases, men med forskellig fremgangsmåde.

Metoden er brugt første gang i børneinstitutionen Børnehuset i Rudersdal Kommune, hvor der var konstateret en PCB-koncentration i fuger omkring døre og vinduer på op til ca. 100.000 mg/kg. PCB-koncentrationer i maling, beton mv. blev ikke målt. Forud for udbagningen blev alle PCB-holdige fuger og de første millimeter af de tilstødende materialer fjernet indvendig og udvendig. Desuden blev gulvbelægninger og alle bløde materialer fjernet, og der blev gjort grundig rent. Derudover blev alt fjernet, der ikke kunne tåle opvarmning til 50 °C. 

Der blev opvarmet i en periode på fire dage og ca. tre uger efter i en periode på syv dage, begge gange til 50 °C. Under den første opvarmning blev de berørte rum ventileret med et luftskifte på 10 gange i timen med frisk luft og med kulfiltrering af afkast. I den anden opvarmningsperiode blev luften recirkuleret gennem et aktivt kulfilter med samme luftskifte. Der blev målt meget høje koncentrationer af PCB i indeluften under opvarmningen, som tydeligvis øgede fordampningen fra materialer og overflader. Figur A.1 viser PCB-koncentrationer i indeluften målt over tid før opvarmningen, efter de to opvarmninger og op til tre år efter udbagningen. Det fremgår, at opvarmningen har reduceret PCB-koncentrationen i indeluften.

Figur A.1. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter opvarmning med hhv. øget ventilation og recirkuleret kulrenset luft. Målingerne er udført om sommeren og er temperaturkorrigeret til 21 °C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011). 

På Højmeskolen i Odense er udbagning anvendt på et begrænset område på to vægge omkring en dilatationsfuge. Formålet var at nedbringe PCB-koncentrationen i den sekundært forurenede beton. Dilatationsfuger med et indhold på 250.000-300.000 mg PCB/kg blev fjernet, og kanterne blev slebet. Derefter blev der installeret skinner med varme, og luftskiftet blev øget hen over og i nærheden af åbningen. Opvarmningsperioden var fire timer med en temperatur på 68-73 °C og en ventilation på 1.000 m³/h. 

Forsøget blev udført i to klasselokaler (rum 1 og rum 2). I begge lokaler blev de primære kilder fjernet. I rum 1 blev de primære kilder fjernet under kontrollerede forhold med afskærmning, så PCB-afsætningen på rummets øvrige flader blev minimeret. I rum 2 blev de primære kilder fjernet uden særlige tiltag, dvs. uden afskærmning. Endvidere blev alle malede overflader slebet af i rum 1, og gulvet blev fjernet, mens dette ikke blev gjort i rum 2. PCB-koncentrationen i vægmalingen var 1.800 mg/kg og i den tilstødende beton var indholdet 35 mg/kg i 25 millimeters afstand fra fugen (Grarup, 2011). 

Efter opvarmningen blev der lagt nye fuger alle steder, og PCB-koncentrationen i rumluften blev målt igen (Grarup, 2011). Resultaterne er vist på figur A.2. De fleste målinger er taget ved 16-17 °C og nogle enkelte ved 19 °C (Grarup, 2011). For at gøre målingerne sammenlignelige er de temperaturkorrigeret til 21 C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011). Det ses, at opvarmningen har haft en reducerende effekt på PCB-koncentrationen i indeluften. Desuden tyder målingerne på, at afskærmning, fjernelse af maling mv. i rum 1 yderligere har haft en positiv effekt, da faldet i koncentrationen er relativt større end i rum 2. 

 

Figur A.2. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter 4 timer med lokal opvarmning af sekundær kilde og lokalt øget ventilation, gennemført i to klasselokaler på en skole i Odense (Grarup, 2011). Klasselokalerne (rum 1 og rum 2) er behandlet forskelligt inden opvarmningen, jf. ovenstående tekst.

Der er gennemført to forsøg med udbagning i Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt. 

Første forsøg blev gennemført i et pulterkammer på 11 m³ i en PCB-forurenet lejlighed. I pulterkammeret var der 25 m² malet overflade med en koncentration af PCB i malingen på 100-300 mg/kg. Primære kilder (fuger) og sekundære kilder (5 cm beton langs fugen) blev skåret bort, og der blev sat en ny dør og karm i. 

Der gennemførtes to opvarmningsperioder. Under begge opvarmninger var der dels perioder, hvor luften blev renset vha. kulfilter og et luftskifte på 10 gange i timen, dels perioder uden luftrensning og med et luftskifte på 0,02-0,1 gange i timen (afhængigt af temperaturen). I den første opvarmningsperiode var rummet opvarmet til 40-43 °C i ti døgn. Efter fem uger med normal temperatur blev der gennemført endnu en opvarmning, hvor temperaturen blev øget trinvis med fem grader fra 27 til 43 °C. I begge opvarmningsperioder blev PCB-koncentrationen i rumluften målt i perioder med og uden kulfiltrering af luften. Resultaterne er vist i figur A.3 øverst. 

I det andet forsøg blev metoden afprøvet i en hel lejlighed med et volumen på 280 m³. Forud for opvarmningen blev fuger og tilstødende beton skåret bort, og gulv og køkkenelementer blev fjernet. Vægmalingen med en PCB-koncentration på 100-300 mg/kg forblev på væggene. Det malede areal var i alt 390 m². 

Under første opvarmning blev temperaturen holdt på 52-54 °C i fem døgn. Efter indeluftmålinger ved normal temperatur, blev opvarmningen til 50 °C gentaget i fem døgn. Under hele opvarmningsperioden blev luften renset igennem kulfiltre med et luftskifte på 4,2 gange i timen (Lundsgaard, 2011). Resultaterne er vist i figur A.3 nederst og for at gøre det muligt at sammenligne målingerne, er de temperaturkorrigeret til 21 °C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011).

 

Figur A.3. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter udbagning i boligbyggeriet i Farum Midtpunkt. Øverst: Udbagning i et pulterkammer. Nederst: Udbagning i en hel lejlighed (Lundsgaard, 2011).

Betydningen af øget ventilation under udbagning blev påvist i Farum Midtpunkt, hvor PCB-koncentrationen blev målt både med og uden øget luftskifte. Luften skal kulfiltreres under udbagningen for at fjerne den PCB, der fordamper.

En screening af kommunale skolebygninger i Roskilde Kommune viste, at der i indskolingen på Gadstrup Skole var et PCB-indhold i indeluften, som lå lige under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 3.000 ng/m³. Kilden til PCB var utætte kondensatorer i nogle af de ældre lysarmaturer, der var placeret i et nedhængt loft. PCB-koncentrationen i indeluften viste sig at have medført en omfattende tertiær forurening af alle overflader i bygningen. 

Som afhjælpningsmetode blev der valgt en kombinationsløsning, hvor de mest forurenede materialer først blev fjernet fra bygningen, hvorefter der blev foretaget en udbagning (termisk stripning) og en forsegling af udvalgte overflader. Efter afhjælpning, reetablering af bygningen og installation af et ventilationsanlæg blev PCB-koncentrationen i indeluften målt til omkring 140 ng/m³ (Golder Associates A/S, 2015). 

Indskolingen er bygget i 1972. Den er 1.600 m², og består af en række klasselokaler og et fællesrum, som til sammen har 178 ovenlysvinduer. Omkring lysskakterne til ovenlysvinduerne var der indbygget lysarmaturer i et nedhængt loft. Der var ca. 750 kondensatorer i lysarmaturerne, som var placeret på lysarmaturenes overside og dermed over det nedhængte loft. Den primære kilde til PCB i bygningen skyldtes læk fra disse kondensatorer. PCB-koncentrationen i indeluften lå mellem 1.500-3.800 ng/m³, mens der i rummet over det nedsænkede loft blev målt koncentrationer fra 8.000-18.000 ng/m³.

Kommunen iværksatte en undersøgelse med en omfattende kortlægning af PCB i materialer og luft, samt laboratorieforsøg med udbagning og forsegling af PCB-holdige materialer. Ud fra undersøgelsen blev der opstillet et estimat for et samlet indhold af PCB i bygningen på ca. 12 kg, fordelt på ca. 6,5 kg i kondensatorer og 5,5 kg i materialer. Ved at fjerne kondensatorer og det nedhængte loft kunne ca. 9 kg PCB fjernes, mens de resterende ca. 3 kg sad tilbage som tertiær forurening af materialer. 

På baggrund af undersøgelsen blev det besluttet at fjerne kondensatorer og nedsænket loft, og derefter udbage med en efterfølgende forsegling af udvalgte materialer. Udbagningen og den samtidige rensning af indeluften for PCB blev gennemført med en opvarmning på 55-70 °C, et luftskifte på 10 gange i timen (50.000 m³/time) og en opvarmningstid på 21 dage. Opvarmningen af bygningen blev gennemført om sommeren (varme udetemperaturer) og skolens centralvarmeanlæg kunne levere langt størstedelen af varmen til den ønskede temperatur. Det var dog også nødvendigt at etablere et eksternt oliefyr for at dække det resterende behov for opvarmning. På baggrund af målinger af filtreringsluften blev det estimeret, at opvarmningen fjernede 300-400 g PCB i løbet af de tre uger. Det svarer til den mængde PCB, der under normale omstændigheder vil fordampe i løbet af ca. 6 år. Møbler indgik ikke i udbagningen. Efter udbagningen blev udvalgte overflader forseglet med en overfaldebehandling baseret på en syntetisk harpiksdispersion, der er udviklet til behandling af lettere PCB-forurenerede bygningsdele. Til sidst blev der etableret et ventilationsanlæg og herefter blev PCB-koncentrationen i indeluften målt til ca. 140 ng/m³. 

Afhjælpningen med fjernelse af materialer, udbagning, forsegling, reetablering af bygningen og installation af ventilationsanlæg blev gennemført på 15 uger. Ca. 30 % af udgifterne til projektet gik til fjernelse af PCB-forurenet materiale, mens 42 % af udgifterne gik til afhjælpning med udbagning og forsegling af udvalgte overflader (Golder Associates A/S, 2015).