Bilag B. Resultater med udtrækning
På en tertiært forurenet flade af malet beton med ca. 300 mg PCB/kg er der efter to behandlinger med et udtrækningsmateriale opnået en reduktion på 99 % af PCB-koncentrationen (Krag & Rasmussen, 2011b).
Forsøg med hhv. to og tre overfladebehandlinger på to sekundært forurenede dørfalse af beton med en PCB-koncentration på ca. 5.000 mg/kg viste en reduktion på hhv. 96 % og 99 % af PCB-koncentrationen i en afstand af 0-1 cm fra den oprindelige fugeplacering, se figur B.1, øverst. Efterfølgende målinger viste en reduktion af emissionen fra dørfalsene på 97 % for begge forsøg. Den oprindelige emission var knap 200.000 ng/m/døgn, se figur B.1, nederst (Krag & Rasmussen, 2011a, 2011b). Der er således gode resultater fra de test, der hidtil er gennemført.
Figur B.1. Effekt af NMTS-behandling af dørfals. Øverst: PCB-koncentration i beton ved dørfals (sekundær kilde). Nederst: Emission fra dørfalsen. Bemærk, at skalaen er logaritmisk. (Krag & Rasmussen, 2011a, 2011b).
Der er lavet forsøg med tre slags udtrækningsmateriale på en dørfals af beton, der er fjernet fra en lejlighed i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt. Dørfalsen er skåret ud af væggen i ca. 5 cm’s afstand fra fugen. Fugerne er fjernet sammen med de yderste ca. 2 mm af overfladen, både siden mod fuge og vægsiderne med maling og spartelmasse. Derefter er stykker af dørfals behandlet med forskellige typer udtrækningsmateriale (se også figur 14). Der er testet tre udtrækningsmaterialer eller ’pastaer’: NMTS (non-activated metal treatment system), ler og aktivt kul. NMTS-pastaen er den samme som er anvendt i forsøget beskrevet ovenfor (Kragh & Rasmussen, 2011a, 2011b). I den her anvendte NMTS-pasta indgår en emulsion af ethanol, d-limonene, eddikesyre og vand. Lerpastaen er en homogen blanding af ler og ethanol (330 ml ethanol/kg ler). Den aktive kul-pasta er en blanding aktivt kul, propylen glycol og ethanol (1 g aktivt kul:1 ml propylen glycol:1 ml ethanol). De tre typer pasta er påført i ca. 1 cm tykt lag på stykker af dørfals, der har vendt mod fugen. Derefter er dørfals og pasta dækket med diffusionstæt plast og forseglet med alutape. Efter to uger er pastaen fjernet og analyseret kemisk for indhold af PCB. Dørfalse såvel som ubehandlet kontrol er skåret op og analyseret for indhold af PCB i forskellige afstande fra den oprindelige fuge.
For kontrolprøverne ses et eksponentielt fald i koncentrationerne af PCB i betonprøverne med stigende afstand fra den oprindelige fuge. Til sammenligning ses der for de ler- og aktivt kul behandlede betonprøver et stejlere fald i koncentrationen, mens de NMTS-behandlede betonprøver viser et meget fladt forløb (se figur B.2 og bemærk logaritmisk skala). På baggrund af analyse af fordelingen af de forskellige indikator kongener tyder resultaterne på, at NMST behandlingen ikke kun fjerner PCB fra betonen, men også i et mindre omfang øger transporten længere ind. På baggrund af analyse af udtrækningsmaterialernes indhold af PCB og indholdet i betonen efter forsøget viser de to ugers behandling en udtrækningseffekt på hhv. 15 %, 7 % og 10 % for NMTS, ler og aktivt kul.
Figur B.2. Indhold af PCB sum7 (de syv indikator kongener) i dørfals af beton i forskellig afstand fra den oprindelige fuge. Koncentrationerne er angivet som middelværdi af to prøver (med standardafvigelse) for kontrolprøve såvel som de tre typer behandling med udtrækning.