Forord
PCB i bygninger er behandlet i to SBi-anvisninger: SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015) og denne anvisning, som erstatter SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013).
Siden anvisningerne om PCB udkom i første udgave i 2013, er der forsket yderligere i afhjælpning af PCB-forurening, og omfanget af PCB i materialer og indeluft på nationalt plan er blevet kortlagt (Grontmij & COWI, 2013). Derudover er bl.a. Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for indholdet af PCB i indeluft revideret (Sundhedsstyrelsen, 2013), og erfaringer med afhjælpningsmetoder er blevet indsamlet (Haven & Langeland, 2016).
Nærværende anvisning bygger videre på SBi-anvisning 242, der fokuserer på afhjælpningsprocessen og de metoder, der anvendes til at afhjælpe et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Den adskiller sig fra SBi-anvisning 242 ved også at forklare, hvordan processen forløber, når bygninger med PCB renoveres eller nedrives, og hvilke særlige hensyn og forholdsregler der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af PCB-holdigt affald.
Anvisningernes målgruppe er professionelle bygherrer, rådgivere og udførende. Afsnittene om processen for afhjælpning, renovering og nedrivning er målrettet bygherren. I øvrigt henvises til den elektroniske PCB-guide (www.pcb-guiden.dk), som er et tværministerielt initiativ.
Anvisningen er udarbejdet af seniorforsker Helle Vibeke Andersen. Fra SBi har seniorforsker Peter Vogelius, seniorforsker Barbara Kolarik, postdoc Marie Frederiksen, ph.d. Nadja Lyng og professor Lars Gunnarsen bidraget til udarbejdelsen.
Udarbejdelse af anvisningen er blevet fulgt af en referencegruppe, hvor følgende har bidraget med kommentarer:
Anne-Sofie Nielsen og Lisbet Poll Hansen, Miljøstyrelsen
Christian Hauser, Bygningsstyrelsen
Claus Lundsgaard, Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S
Ersün Züfer, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Freddy Hansen og Flemming Hansen, BAT-kartellet
Hanne Ullum, Bygherreforeningen
Henrik L. Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed
Henrik Toft Nielsen, Dominia A/S
Hjalte Nordman Bie, Kommunernes Landsforening
Jette Bjerre Hansen, DAKOFA
Johnny Christensen, Københavns Kommune
Katrin Vorkamp, Aarhus Universitet
Kathrine Birkemark Olesen, Teknologisk Institut
Kim Østergaard, J. Jensen A/S
Kristoffer Kampmann, Dansk Miljøanalyse ApS
Lars Vedsmand, COWI A/S
Finn Gamel Christensen og Louise Thorup Mundt, Arbejdstilsynet
Majbrith Langeland, Sweco Danmark A/S
Martin Christoffersen, Permatæt A/S
Morten Walbeck, Jakon A/S
Niels Trap og Thomas Hougaard, Golder Associates A/S
Olav Kirchhoff, Boligselskabernes Landsforening
Peter Kongsted og Brian Møller Larsen, Tscherning A/S
Richard Kristensen, Kingo Karlsen A/S
Solvejg Quist, NIRAS A/S
Torben Trampe, KAB
Walter Sebastian, NCC Danmark A/S
En række personer har derudover bidraget med kommentarer til enkeltstående forhold. SBi takker for de mange konstruktive bidrag, især tak til Erik K. Lauritzen, Lauritsen Advising.
SBi takker desuden Energistyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), Miljøstyrelsen, Landsbyggefonden og Dansk Byggeri for den økonomiske støtte til anvisningen.
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København
Afdelingen for
Bygningers Energieffektivitet, Indeklima og Bæredygtighed
Søren Aggerholm
Forskningschef